Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
En Componist, der vil være temmelig ukjendt i Sverrig,
men som liar et vist Ry mellem franske Musiker, Rejer, har
aabenbar hentet sine Inspirationer fra den gamle Mester. En
Opera, hvorpaa han har arbeidet i flere Aar, og hvoraf mange
Partier vare os Liebhabere bekjendte, »Erostrat,» har nylig
været mere end koldt modtaget i Paris. Baade Musik og den
aandfulde Mérys Text fortjente maaske en bedre Skjæbne.
Componist og Forfatter vilde bringe i Ære den antike musikalske
Tragedie, og den Gjenlevende af de To, Rejer, er Martyr for en
Idee, som en senere Tid maaske vil realisere. Athenais af
Ephesus foragter Erostrats Elskov og foretrækker den unge
Sco-pas, Billedhuggeren, der lader hende tjene som Model for en
Statue af Diana; Gudinden fortornes over at en Dödelig
formaster sig til at ville laane hende sin Gestalt og kaster paa Scopas
Statue Jupiters Lyn. Athenais befaler i vildt opflammende Vrede
Scopas at brænde Dianas Tempel i Ephesus, et af Verdens syv
Underverker, men Scopas elsker Kunsten höiere end den jordiske
Kvinde. Nu kalder Athenai’s den forsmaaede Erostrat: man
seer hende paa en Hvilébænk i sit Atrium: v Hævn migr, siger hun,
og jeg er Din.» Erostrat frygter hverken at krænke Guderne
eller Kunsten, han ser kun eet: sin Kjærlighed, og han adlyder.
Templet staaer i Flammer.
Der er stor Stiil i Rejers Musik; bag Coulissen og paa
Scenen höres Arier, Duos, Trios med orientalsk Colorit, undertiden
yndige, oftere med mægtig Virkning; under Uven- og Ildebrand
bruse store Harmonier. Pariserne have lært at forstaa sig paa
Ildebrand og lo over Templets fattige Flammer: Petroleuserne
vilde have gjort det bedre! Rejer, der ogsaa er musikalsk
Kritiker, anmeldte paa en humoristisk Maade selv sit Nederlag, men
han er en af dem, om hvem det hedder: »quils tombent debout.»
De andre Theatre spille, som sædvanlig, fortrinlig Comedie,
men med Undtagelse af Tliéatre Français, der har et höiere
Kunstens Maal, lægge alle blot an paa Öieblikkets Nydelse,
Oienslyst og Sandselyst og derfra skal Gjenfödelsen ikke udgaa
for Frankrig. Her morer man sig, leer som i gammel Tid, men hvem
er i disse Theatre? Fremmede, Journalister, Demi Monde og alt hvad
der i Paris er ungt og letsindigt; den store Verden kommer vel
ogsaa en enkelt Gang, men ligesom skammer sig: det er god
Tone at lade alvorlig, 0111 man end ikke er det; man tör
ligeoverfor Europa ikke möre sig. At Opera-Ballerne begynde,
for-Tidskrift för hemmet. 14:de årg. l:a häftet. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
