Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
Sekler, men först i vor Tid ser det opskræmte Samfund med
hemmelig Gru, at deres Tal er Legio, der ville nyde, »have sin
plads i Solen», som de kalde det, uden at opfylde den store
Ver-denslov, som en rotuersk Keiser döende udtrykte i det ene Ord:
Laboremus !
Lader os arbeide!
»Frankrig skal vise Verden hvad et Folk formaaer, dér kan
undvære Gud!» sagde en af Kommunens Chefer. Ja, Frankrig har
viist det! Det havde i tyve Aar en uhört Prosperitet, men jo
mere den materielle Lykke steg, jo mere fornægtedes Gud: blot
Guldkalven dyrkedes. Nu er den gaaet denne Prosperitet,
hurtigere end den kom: Frankrigs Rigdomme gaa over Grændsen i
Skikkelse af Lösepenge, og i Landet er det bleven haardt at
leve, da der hviler extra Skat paa den mindste som paa den
störste Ting, hvoraf der skal leves. Knurren og slet Huinör er
overalt. Denne Misstemning tro Præsterne at kunne benytte til
en aandelig vækkelse i Landet. Protestanter og Katholikker virke
hver for Sit. De förste, der ere eu lidén Minoritet, tro, at
Øieblikket torde være kommen til den Sammensmeltning af de to
Kirker, hvorom vi jo have den store Forjættelse, og prædike ivrigt
den eneste sande Autoritet: Christi Autoritet, i Modsætning til
Katholikkernes falske Lære, hvis insolenteste Triumph, Verden
nylig har seet. Medens Kirken for Katholikkerne vil sige Paven,
prædike de, at Kirken er overalt paa den hele Jord, hvor
Chri-stus anerkjendes for Verdens Frelser trods Formernes
Forskjellighed.
Jeg har talt meget med alvorlige Katholikker om denne Sag
og jeg er kommen til den Overbeviisning at det ikke er under
Protestantismens nuværende Form, at Frankrig vil modtage
Evangeliet: den skjönne, poetiske Gudsdyrkelse vil aldrig kunne
opgives af de latinske Racer, hos hvem Skjönheden er et
Livs-Element; de fattige eje denne Skjönhed blot i sin Kirke og i sin
klare Himmel og Begge elskes indtil Lidenskab: Kirken elskes
mere end Gud, Himlen mere end Den, som skabte den. Vi, der
ere mere udvikelde, forstaa Katholikkerne, men de forstaa ikke
os, vor kjære Bibel kalde de »en Pave of Papir.» Der gives
en Katholicisme, den, hvoraf Frankrig saalænge var stolt, og som
staaer os saa nær, at den ivrige Protestant kan höre den
katho-liske Prediken og tro sig hjemme, thi det er den samme Christus
som prædikes, men denne forfölges nu af den Ufeilbare i Rom,
Tidskrift för Hemmet. U:de årg. 2:a häft. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
