Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
der som förste Tegn paa sin Sejer vil ombytte den franske
Kirkes Lithurgi med den romerske, om hvilken en from Biskop, der
nu staaer for Guds ansigt, liar erklæret: at hans Prester ikke
kunde recitere den uden at lee. Denne pavelige Katholicisme,
Jesuiternes, staaer os saa fjern, at vi ikke kunne fatte, at andre
end Born formaa at tro paa den. En saadan Religion, fuld af
Fabler, synes os Hedenskabet værdig. Jeg hörte en dag en
Prædikant fortælle fra Prædikestolen Historien om Notre Dame de
Lorettes Kapel, som mirakelmæssigt er fört gjennem Palestinas
Luft til Italien. Man tænke sig hvad dette er for parisisk
Spottelyst! En anden Dag hörte jeg det, som værre er:
»Christus og Paven ere eet!»
raabte en Jesuit. Jeg har hört det og dog gjentager jeg det blot
langtrukkent og tvivlende: mine Øren ere velopdragne Øren: jeg
befatter mig hverken med at have Nerver eller andet Saadant,
der gjör at man hörer og seer Feil, og dog vil jeg gjerne bilde
mig ind, at Ordene ikke bleve sagte. Allerklarest blev det mig, at
vi endnu ere langt fra den Tid, hvor der efter Forjettelsen blot
skal være een Hyrde og een Hjord, da jeg en Vinterdag
overværede en af de mange Sorgefester over de Faldne. Det var i
Notre Dame, Domkirken. Den bekjendte Jesuit, Père Felix, hvis
triumpherende Faste-Prædikener Paris i atten Aar har beundret,
var kaldet fra sin Eensomhed for at holde Sörgetalen.
Texten var:
»Hvorledes ere de Stærke faldne?»
Jeg ventede efter denne Begyndelse at höre en Bodsprædiken,
men langtifra; denne glimrende Veltalenhed havde et andet Maal
end at vække Änger; den franske Nation fik Smiger og ikke
Anklager, den behövede ikke at anstrænge sig, den havde blot
at komme Paven til Hjælp, saa var Kirken der til at udrette
Resten, det var en Saligheds-Sag.
»Peuple, sois tranquille, sans que tu le veuilles ön te
sau-vera /»
»Peuple, abstiens-toi, le prétre est lain
En protestantisk Præst vilde have grebet Anledningen til at
vise alle disse Sörgende Livet i Gud som den eueste Tilflugt, men
ogsaa sagt dem, at det ikke vindes ved et flygtigt Suk, at det vil
söges med samme brændende Længsel, hvormed den i Ørkenen
orvildede Hjort söger efter Vand; men om alt saadant var ikke
Tale; man kunde gjöre sig det bekvemt: Præsten var der jo!
Man skulde tro, at hvor Saadant prædikes maatte Protestanter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
