Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
almindelig godt oplagt. Han ser ned i glasset, som han holder
i hånden, fordyber sig et öieblik i champagnens skumperler,
tömmer det derpå til sidste dråbe, og nu manes det ene billede
frem efter det andet fra den amerikanske krig. Farvespillet
er ofte glimrende, og de penselströg han drager, ligesom
livgivende. Man holder op at drikke, glemmer toddy, champagne
— ja endog, at man passerer det frygtede Stadt. Oinene lyse,
man er med, hvor Fætter Bill er, man sluger med blikket de
billeder, han fremtryller. Man er med ved Vieksburg, ved
Ha-gerstown, hvor M’Clellan slog konföderisterne og tvang dem til
at trække sig tilbage over Potomak, i alt hvori min fætter har
deltaget; man er med i åben batallie som ved overrumpling og
på forpost, på fremrykning som på tilbagetog, i seier som i
nederlag. Alle kriser og sindstilstande blive gjennemgåede fra
seiersrusen til modlösheden og forbittrelseu; fra kogepunktet
synker blodet i et nu ned til frysepunktet, og under alt dette
fortsætter "Hakon Jarl" uforstyrret sin fart forbi det
måne-belyste Stadt, der trodser det skummende hav.
"Et glas til, hr ingeniör! mere, mere!" råbe de henrykte
tilhörere i munden på hverandre.
"Mere, mere! fortsæt!" vedbliver man. Forgjæves! Bills
munterhed er som med et forsvunden. Der er kommet noget,
der ligner et skjær af vemod over hans lystige ansigt, ingen
ved hvorfra eller hvorledes. Der har öiensynlig indfundet sig
en erindring om noget, der bringer et indtryk af alvor. Han
lægger armene på bordet og begynder langsommere, end han
hidtil har talt, hvilket giver hans ord en höitideligere vægt:
"I april 61, da krigen blev erklæret, opholt jeg mig hos
Oberst Braddon’s i Virginien. Hans ene Sön — af samme alder
som jeg — var min ven, og som fölge heraf blev jeg inviteret
did på et lidet besög. Harry var en prægtig fyr, rask, kjæk
og godmodig. Jeg synes endnu, jeg ser ham med det lyse,
kröllede hår og det lystige smil. Han var förövrigt min ven, så
jeg ei vil indlade mig på en yderligere beskrivelse af ham, kun
bemærke, at han var officer og havde gjennemgået
krigsakade-miet i West Point! Af södskende havde han ikke flere end en
eneste, og det var hans tvillingbroder. Uagtet deres lighed ei
var særdeles stor, herskede der en sjelden kjærlighed mellem
disse tvende brödre. Hugo — ligeledes officer — var heftig og
opbrusende, medens Harry måtte kaldes godmodigheden selv;
denne forskjel i karakteren syntes dog kun at knytte dem end
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
