Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
medens aftensolen ligesom velsignende belyste deres pander. De
vare faldne i en kort afstand fra hinanden, men spor af blod
viste, at Hugo havde slæbt sig hen til sin broder forat dö i
hans arme. Harry’s blonde hår blandede sig sammen med
Hugo’s mörke lokker, og hans brustne öie var vendt mod
broderen; det sidste blik havde altså gjeldt ham. Samtidigt havde
de trådt ind i livet, samtidigt havde de fundet döden! — Som
ijeg stod og stirrede på dem, så jeg, at Obersten böiede sig
ned og trykkede deres öine til — först Harry’s, så Hugos’s —
med en ömhed og blidhed, som om den barske månd liavde
været en kvinde. Derpå tog ban sin hue af, holdt den for sit
ansigt, og gjorde taus en kort, soldatermæssig bön. Da den
var endt, satte han huen på.
"Mine sönner have begge gjort sin pligt", sagde Obersten
med höi röst, "de ere faldne med ære for den sag, for hvilken
de kjæmpede, de have begge samvittighedsfuldt fulgt, hvad der
var deres overbevisning, hvad de anså for ret, — jeg har grund
til at være stolt af mine sönner. Fanen, sergeant Rö! mine
sönner fortiener at dækkes af Unionens banner!"
Jeg bragte ham den öieblikkelig. Han tog den, foldede
den ud, tövede et kort minut, tilkastede de to slumrende
yng-|linge det sidste faderkærlighedens og faderstolthedens blik,
derpå sænkede han höitideligt Unionens stribede stjernebanner
og dækkede det over dem.
Den gamle kriger knuste taus en tåre i sit öie. Han
betragtede en stund den solbeskinnede fane, der skjulte al hans
stolthed, alle hans forhåbninger i livet, — derpå vendte han
sig om og gik langsomt bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
