Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
der munder ud i et grundklart Vand og favner hele Himlens
Gjenskin, da den blev til en stille Tanke i et stille Sind og
blandede sig lidt efter lidt, som Honningdraaben i en Hverdagsdrik,
da blev den starke Kvinde vansmægtende og tankesyg; thi hun
kunde ikke forstaa at finde Stort i Smaat, eller se det Spredte
! udgaa sora Straaler af det Hele.
Hun var sora hine Planter, der först kan naa sin fulde Vækst
i Skyggen; ret som de ikke trængte Lyset selv, men kun den
dybe Længsel mod det. Men Gudrun var ikke fostret til at bære
Styrkens Fylde i et stille Sind. Vild og stormende bröd den sig
mod hendes huslige Lykkes Hægn, til det lidt efter lidt sänk,
og Kulde, Mörke og Vanhygge trængte ind. Hvert Möde
hendes Husbond havde med en anden Kvinde, gav hendes onde
Tanker Næring.
Som hun havde stængt sig selv ude fra alt Samfund,
saaledes vilde hun ogsaa vide ham udestæugt. Hun havde givet ham
hele sit Liv, hun krævede hans igjen til hver Bloddraabe; i
Ensomheden havde hun lukket ham ind til sig, i Ensomheden vilde
hun bo med ham. Men han var ligesom fostret af Lys og Glæde,
og han maatte blande sig med mange, dog var han hende saa
stærkt hengiven, at han just derved blev saa gavmild en Giver!
Saa vilde hun ikke skjönne ham, og saa kunde han ikke skjönne
hende, og saa voxede Tvivlen i hendes Sind og Mismodet i hans.
Men Tvivl gi’r et starkere Livshold end Mismodet; thi denne er
som en usund dræbende Luft, overalt og intetsteds, medens hin
river op til Kamp og avler Kræfter.
Men gik han taus og böiet under Ulykken, da var det just
ikke heller det Gudrun önskede, skjönt uaar han en enkelt Gang
reiste sig till mandig Modstand, fik ban snart liöre, at hun havde
taget ham fra Drengestuen, og givet ham Plads i Höisædet paa
sin Gaard. Der gabede tilslut ligesom et Slug imellem dem, ön
i levende Live kom Ingen af dem over det. Der var Uret, sora
skulde sones, og da den ikke blev sonet voksede den til Synd!
Omsider tog han sig en dyb, ulægelig Sot af Sorgen, og ti Aar
efter han var bleven Gudruns Husbond var han düd. Da brast
den hovmodige Kvindes falske Styrke. Intet Sonord var bleven
talt dem imellem; thi Döden var kommen over ham som en
Afmagt, og Sands og Mæle havde forladt hain i et eneste Suk.
llun blev da Angerens forfærdelige Bytte, og den ellevte Times
Kval tog al hendes kolde Klögt ifra hende. Gjerne havde hun
givet Livet hen for et eneste Øiebliks jordisk Samfund med ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
