Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
— men liver stod nu i sin Verden, Evighedens Port var stængt.
Saa kom endelig Begravelsesdagen. Gudrun gik allerede fra den
tidlige Morgenstund omkring i Huset og saa selv til ved baade
Stort og Smaat. En stor Fest var i alle Maader vel forberedt;
thi spörges saa vidt sora muligt skulde det, at Gudrun hedrede
sin Husbond som om han havde været hendes ypperste Jevning!
Men dybt i hendes raörke Sind talte en Rost, som hun ikke
kunde sone med alt det festlige Stel, og den hörte hun over al
Tummelen.
Det var nu i disse Egne Skik og Brug, at Liget henstod i
et af de större Udhuse indtil Begravelsesdagen kom, da det af
Gaardeus Folk bares ind i den smykkede Storstue til et Skue,
et Slags Afskedsmöde med Slægt og Kjendinger, inden det
förtes til Graven. Langs Væggene i det store med Ener ströede
Rum stod stive sörgeklædte Mænd og Kvinder i dyb Taushed.
Der var maaske ingen Sorg i Hjertet; men medarvet Skik
havde givet Forstand paa at lægge Ansigtet i Sorgens Folder
og derfor var her synlig en stor Sorgeskare.
Kuu överst i Kredsen, hvor Gudrun stod i sin tunge
Enkedragt med Hænderne foldede over Brystet var Hjertets store
Smerte tegnet i et Aasyn blegere end det Lin, som sluttede sig
om det, og Ingen kunde tvivle om, at Gudrun idag jordfæstede
sin eneste jordiske Glæde. Da hörtes Trin mod Dören, det var
Tjenerne med Liget, og ind skred höitideligt det stille Tog. To
Rækker brændende Vokslys i blanke Sölvstager stod paa
Kistens Laag, og den blev nu stillet midt paa Gulvet, medens alle
böiede sig, og læste Fadervor over deu Döde. Efter dette kom
Skuet, Smertens höitideligste Stund.
De brændende Lys toges bort fra Kisten og stilledes hen paa
det til Gravöllet opdækkede Bord i Baggrunden og derpaa
löfte-des Laaget af den Döde, saa Hvor og En af de Nærværende
kunde kjendes ved ham, og byde ham sit Farvel.
Gudrun havde hidtil staaet, vel som den haardt Rammede,
men dog Urokkelige; i dette Øieblik brast al hendes Styrke, og
hun sänk til Jorden. Da var der en Månd i Forsamlingen, det
var Lensmanden i Sognet. Han var en nidsyg og ærgjerrig Månd,
som mer end en Gang havde budt sig frem ved Gudrun’s Valg;
men som ligesaa ofte var vist tilbage med samme haanende Kulde,
som de andre Beilere, og da derfor Husmandsgutten blev tagen
til Ære, hvor han bare havde vundet Skam, blev han fra samme
Stund hans Fiende, baade hemmeligt og aabenbart. Heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
