Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281»
han havde jo også frelst mit liv; men alle forsög vare forgjæves.
Bevidstheden om faderens bröde trak hain ind i sig selv; han
nndveg næsten med en vis sygelig ångst enhver tilnærmelse.
Sandsynligvis havde verden havt sin skyld heri. Menneskene
ere ofte uretfærdige nok til at lade barnet dele faderens skjænsel.
Dette havde öiensynlig været hans livs historie. De
oplysninger, jeg fra andre kanter formåede at indhente 0111 ham, var,
at han for flere år siden kom over til Amerika ined to tomme
bænder, og derpå stille og tålmodigt havde arbeidet, indtil han
nu, da krigen bröd ud, var kommen såvidt, at han eiede en god
farm. Gud havde særlig skjænket sin velsignelse til hans
ar-beide og erstattet, hvad hans medmennesker med hårdhed og
foragt måske havde forbrudt mod ham, samt givet ham
vederlag for det bittre minde, han medbragte fra födelandet. Af dem,
der kjendte ham, var han elsket formedelst hans ædle,
uegen-nyttige sind, men indesluttet förblev ban og ömfindtlig for enhver
berörelse. Det var, som om ban önskede at gå sin vei useet
og ene.
Et år efteråt krigen var endt, befandt jeg mig i Boston i
en pokkers knibe. Mine rede penge vare blevne mig frastjåhie,
og arbeide af hvilketsonihelst slags var for öieblikket ei at
op-drive. Som jeg en aften sad på min kolde kvist, så ud i
mür-ket, der kun blev oplyst af den store stads gaslygter, som for
min udpinte, forvirrede hjerne glimrede som lygtemænd, og
speku-lerede på, enten en kugle eller arsenik for mig var at
fore-trække, kom postbudet med et brev, der da det blev åbnet,
befandtes at indeholde 20 dollars. Vedföiet var fölgende linier:
"Ätter en liden afbetaling på den taknenimelighedsgjæld,
der skyldes Dem af slavens sön".
Hvordan han har fået mit opholdsted opspurgt, samt min
nöd og foiiegenhed at kjende, ved Gud og ikke jeg! Jeg har
aldrig siden trods alle mine anstrængelser seet eller hört noget
til, ei heller 0111 ham; men det forekommer mig ofte, som om
jeg fölges af en usynlig ven, og at, når jeg måske engång igjen
i livet stedes i nöd, fare eller sorg, min frelser og gode engel
da ätter som tidligere vil vise sig at være "slavens sön."
Min fætter vendte sig ber bevæget bort og gik ned.
Jeg så halvt efter hain.
"Fætter Bill!" inumlede jeg uvilkåiiigt, "der er et
gudoin-meligt öie, der stadig har fulgt dig med barmhjertighed; — må
det kun fölge dig således fremdeles!"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
