Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
281»
havde han for mig, en fuldkommen fremmed?" Disse tanker
beskjæftigede mig uophörligt, medens jeg i mörket famlede ned
til floden forat blive kvit blodstænkene i mit ansigt og på mine
hænder. Soldatens blege ansigt, som det blev belyst af den
matbrændende feltlampe, stod uafbrudt for mig. Hvor ialverden
havde jeg dog i livet seet det? Det kaldte ligesom tillive en
utydelig erindring, jeg ikke kunde gribe men blot gjorde mig
forvirret. Efter en stunds forlöb begav jeg mig ätter hen til
lazarethet, ledte mig sögende frem melleiu den række af
raa-dratser, og stansede snart ved den, livorpå min ubekjendte
red-ningsmand var bleven lagt. Farven var begyndt at vende
til-bage til hans ansigt, og hans arm var bleven förbunden. —
Hvor havde jeg dog seet dette ansigt! disse fine, næsten
syge-lige træk, disse store, mörke öine, der skuede mig med en sådan
egen, dyb sörgmodighed imöde! Det var, som om han led
under noget tungt, han allerede som barn havde fået at bære.
Jeg pinte forgjæves min erindring, den blev kun mere og mere
rådlös og forvirret.
"Horfor afparrerede De det hug, der var tiltænkt mig?"
spurgte jeg endelig. Den ubekjendte svarede ikke.
"Hvorfor vovede De Deres liv forat frelse mit, der må være
dem fuldkommen ligegyldigt?" vedblev jeg.
Fremdeles intet svar. Ærgerlig over den tauslied, han
syntes bestemt på at iagtage, fortsatte jeg med en vis
utål-modighet:
"Hvad for pokker! har bevæget Dein til dette ädelmod?"
En svag rödme flöi her over hans ansigt. "De forsvarede
engång i Deres skoledage en slave, der blev hånet af en
kamme-rat. De fandt slaven dog værdig et forsvar", tilföiede han sagte
med eftertryk, "og dette glemmes aldrig af slavens sön!"
Som et lyn randt hin lille, længst forglemte scene fra
Akers-hus mig ihu. Jeg så igjen fæstningsvoldene derhjemme, fjorden,
træerne, stövet, slaven og udtrykket i den lille drengs blik, som
han stod og så til. Nu havde jeg det hele! Der var disse træk
og fremforalt disse mærkværdige . öine, som man, når de engång
i sit sorgmodige älvor havde været fæstede på en, aldrig ganske
kunde glemme! Jeg begyndte at tale til ham igjen, men han
havde vendt sit ansigt om mod væggen og iagtog en hårdnakket
taushed. Denne taushed formåede jeg heller aldrig senere at
bryde. Under krigens löb, — vi hörte jo til samme kompani,
nærmede jeg mig ham ofte; thi jeg fölte mig særlig tiltrukken af
hans stille, sagtmodige vandel og venlige, sorgmodige ansigt, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
