Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
Da löftede Brudgommen sit Hoved, — Kjærlighedens Ångst
vokste op over Frygten, — Brudens hellige Smykke maatte
freises — Dödens Sprang maatte voves — og ud satte han over
den svimlende Afgrund. — Ah!–-
Da brast Drömmens tusindtraadede Væv, og Gutten var sig
selv igjen. Han ilede hen til den knælende Brud og löftede
hende op i sine kraftige Arme. Og der stod hun jo endnu med
den höje Sölvkrone over det guldskinnende Ilaar, — lige lys og
fager — men ikke lige stolt!
Saa tog Brudgommen hendes Haand og Iedte hende selv til
Kirken, — anden Gang havde han sprunget over Dödens Afgrund
for at vinde henne — nu var hun hans.
Men i det Øieblik han kom ind under Kirkens Hvælv med
hende, gik et nyt og forfærdeligt Drön gjennem Fjeldet, saa
hele Grunden rystede. Og da styrtede Fölge i vild Förvirring
bagefter deiu; kun Brud og Brudgorn gik med tröstefuldt Mod op
til Alterets Trin og böjede sig for Kirkens hellige Vigsel. Og
da den var anammet, gik de Haand i Haand med frejdig Glæde
ud af Kirken igjen i Spidsen for det opskræmte Fölge, — for
dem var der ingen Rædsel inere; deu store Skræk var lidt: Tabets
Kval var levet — Sejren over sig selv var vunden, — nu var
de Et.
Senere paa Dagen ved det festlige Lag i Bryllupsgaarden,
berettede Brudgommen oin sit Syn for de lytt-ende Gjæster; og
da Kvælden kom, og Kruset gik rundt, for endnu den sorte
Hesteu dampende og prustende — med flyvende Manke og
svingende Håle förbi mängt et Syn, — kun Brudgummen saa den
ikke længer. Der var saa lyst til den Side, hvor Bruden sad,
og der vendte han ikke Øinene fra.
Saa förte han en vakker Dag sin Brudehustru ind paa
Molaupe Gaard, — og da viste sig, at et mægtigt Skred var
gaaet ned af Troldgjöllet. Fjeldet var klövet lige ned i Grunden —
og Djurren var forsvunden.
Men siyer Sagnet: hendes hævnsyge Tanke forsvinder aldrig.
Hun staar endnu som en Flu — eller blind Klippe — lige ved
Indsejlingen af Fjorden — og giver der Baaden de farlige
Grundstöd i stormfulde Nætter.
M. Th.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
