Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
{133
så, at han har både sit Arts- og sit Kulturmærke, sammen med
Folket, — som Livstanken er, så er også Spögelset.
Af alle disse Sägn er der dog Intet, der möder os med den
Vildhed og man kunde sige: Farvestyrke, som
Asgårdsre-jen. Det er lige til en storartet Folkedigtning, som er fostret i
disse Egne, og som har givet "Welhaven" Stof til et af sine
o o
skjönneste Digte. "Asgårdsrejen" — i Bondens Sprog:
Aska-Reja, er nemlig et vildt Kobbel af usalige Ander som farer frem
i Luften, helst ved Nattetide. Det består af Sådanne, som ikke
have gjort såmeget Ondt, at de kunne dömmes til Helvede, men
heller ikke såmeget Godt, at de have förtjent Himmeriges Lön.
I Regelen er det Slagskæmper, Drukkenbolte, listige Bedragere,
Ordsvigere, Reglesmede — og Visekvædere! Mærkelig nok have
de sat en Kvinde til at anföre Toget, og hun er skjön at
se til — men hun er hul! Fölget jager frem på smukke,
fnysende, sorte Heste, med ringende Seletöi og et forfærdeligt
Brag og Bulder. Stundom ser man Færden ride hen over
Vandskorpen uden at dog Hestenes Hove beröre Vandet; men hvor
man ser den ride over Tagåsen af et Hus, der ved man, at Mord
og Mandråb vil fölge. Hvor et Drikkelag er samlet, kommer
gjerne Toget sagtelig til Huset, sætter sig inde i Gildestuen over
Dörhylderne eller på Bjelkerne — for at se til! Men när da
Slagsmålet begynder, når Bersærken går sin vilde ustyrlige G ang
med Ilujen og Skrig, og når Blodet flyder af den Dræbtes Sår,
da rejser Færden sig med Ringlen og Larm, og da hænder det
at den drager levende Mennesker med sig hvor den rider förbi,
over Marker og Veje, så selv den vejfarende Månd er ikke
sik-ker der han går. Derför hörte det også til, at når
Asgårdsrejen kom susende i Luften, måtte man afvejen, kaste sig fladt
ned på Jorden — eller noget Lignende, endskjönt hvert
skikke-ligt Menneske ikke havde Noget at frygte af den, dem
spyt-tede den blot på! — men når da Færden var förbi, måtte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
