- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Sjuttonde årgången. 1875 /
134

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

{134

rejse sig og spytte efter den igjen, thi ellers havde man Skade
af det.

Dette er en mægtig Fantasi, thi den afspejler ikke blot hele
Livsfærden men den viser tillige dybt ind Menneskesjælen, hvor
der selv hos den vildeste Natur, og den mest Uvidende lever en
Bevidshed om, at, der er et Ansvar og at der skal sones. I de
Dage, da Mennesket endnu ikke forstod Evighedens Fordring, fordi
den endnu ikke var sat i System, havde Sjælene alligevel en
duukel Anelse om Gudsforholdet: for Synden en Sträf, for
Ugjer-ningsmanden en Bod. Det er naturligvis også denne Fordring,
som fra först af helligede Dödsstraffen i Samfundet, Loven tvang
Forbryderen til at sone, og Sjælen fik Ro. Men denne Lov, der
som et sædeligt Krav rejste sig ud af Samfundet blev efterhanden
i sin Udövelse til den störste Misgjerningsmand som havde levet.
Lad os tage dem frem disse menneskelige Blodhunde — en Atilla,
en Genserik o. d. — den Blodhund, vi kalde Dödsstraffen har
alligevel övet en mangefokl större Udåd igjennem Liderne end
hine. Mep siden jeg nu er kommet ind på Dödsstraffen, som en
Yoldshandling, vil jeg endnu til Slut på dette mit Brev, vise Dig
et Billede af Telledölen, såsom han under en fremskreden
Samfundsorden gik frem i Lovbunden Skikkelse.

Tellemarken er gandske vist rigt på Metaller, derom vidner
hver liden Stenflis på Vejen, og de månge Sten i Agerhegnene,
der ligge hen som store, forrustede Jernklumper. Her findes også
Levninger af gammelt Jern, som siges at være smeltet för den store

o

Landfarsot i det 13 — 14:de Arhundrede, der altsa tyder hen
på, at Bonden har kjendt Marven i sine Fjelde længe för en
Op-dagelse under’ den nyere Kultur mente at kunne sige ham det.
Desuden berætter "Stærkodder’’ hos "Saxo" — hvis man tör tro
ham — om en endnu långt ældre Tid, da nok Telledölen har
forstået at snVede sig både Yåben og Redskaber af det Jern han
fandt i Egnen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:00:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1875/0141.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free