Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’193
savne en sinule af det, man kalder »den höjere idealitet», og er
det end forfatterens mening i en enkelt kvindefigur, der langtfra
kan kaldes mislykket, at vise, hvad han forstår ved ædel
kvinde-lighed, ligesom han ved på en måde at lade helten forsage verden
og vende tilbage til det kald, der havde lydt til hain i hans
ungdom, mener at have hævdet hans krav på at vække en
dy-bere interesse, så udtaler forfatteren dog selv i den
slutnings-pointe, der ligesom indeholder hele bogens mening, en
livsan-skuelse, der ikke kan vinde vor sympati. Må vi end anerkende
den stræben, der går ud på at male menneskene, som de ere, med
al deres splittethed og halvhed, så kunne vi dog ikke slå os til
ro med den fattige tröst at »ingen giver Guderne alt», ti endnu
findes der dog mennesker, som ikke hviie, men uafbrudt kæmpe
for at bringe deres liv mere og mere i samklang med idealet,
og for at et digterværk skal tillfredsstille os, må det dog
idet-mindste anerkende denne stræben og opstille den som målestok
for et menneskeliv.
Ligeledes under skjul af anonymiteten men rigtignok under
et berömt navns auspicier, nemlig med et forord af digteren
Goldschmidt, fremtræder en lille fordringslös, men smuk novelle
»En Kvindehistorie». Den beskedenhed, forfatteren har vist
ved ikke at lade sin bog bryde sig selv en bane, har vislnok
svaret regning og kan heller ikke siges at være överflödig under
disse tiders vældige literære oversvömmelse. Bogen er hurtig
bleven læst og har vundet teminelig enstemmig bifald. Dens
væsenligste fortrin ere, foruden en ren moralsk grundtone, en for
en begynder usædvanlig sluttethed og mangel på överflödig
fylde-kalk, og stor simpelhed og naturlighed både i anlæg og
karakter-tegning. Den unge pige, der förer ordet i fortællingen, skildrer
ikke alene bogens heltinde godt, således at man föler med hende,
der sora en stærk karakter med harme föler misforholdet mellem
sine evner och sin skæbne og tror at kunne besejre den sidste med
trods, men også af sig selv, af den blide, elskende kvinde, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
