Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’194
går således op i opofrelse for andre, at hun neppe lever sit eget
liv, giver hun et træffende billede, som ved den ufrivillige måde,
hvorpå det fremgår af hendes fortælling, der udelukkende
drej-er sig om en anden, gör et ublandet smukt indtryk på læseren.
Kun forekommer det os, at der er en noget mörk tone over hele
fortællingen, idet de få glade öjeblikke, der uudes heltinden, på
intet punkt kunne skuffe læseren i hans bevidsthed om, at der
intet godt er ivente for hende, ligesom den poetiske retfærdighed
for at tilfredsstilles vel heller ikke gjorde det absolut
nödven-digt at dragé hende i den grad ned i nöd og uselhed. Bogen
er imidlertid både så smuk og interessant, at ingen vil fortryde
at have læst den.
»Tre ny Noveller» af Fru Marié Colban ere skrevne med
liv og ånd; man föler, at forfatterinden har set sig om i verden
og at hendes sympatetiske blik har forstået at opfatte personer
og forhold med mer end almindelig dybde og skarpsind.
Ad-skillige af hendes karakterer ere interessante og så psykologisk
rigtige, at man tror at finde sidestykker til dem i sin egen
er-faring. Hvoraf kommer det da, at ingen af de korte noveller
förmå ret at fastholde vor interesse, endsige at få den til
at stige under genuemlæsningen. Mon det ikke skulde ligge i,
at hun ligesålidt som de fleste kvindelige forfattere förstår at
bringe begivenlieder og karakterer i en organisk förbindelse med
hinanden? Vi lære liovedsagelig hendes personer at kende
gen-nem beskrivelsen; der anvendes en mængde rosende eller
dad-lende tillægsord på dem, der fortælles os idelig, at de ere »stort
anlagte naturer», væsner »födte til at herske» o, s. v., men vi
föle ikke, at det er disse deres egenskäber, der indvirke på
be-givenhederne og omvendt begivenhederne, der forme karaktererne.
Hvorledes kan t. eks. en månd, som Professoren i den förste
fortælling, der er »af jærn», der »har stålets fasthed» o. s. v.,
hvorledes kan ban lade sig således overmande af sin lidenskab, at
han går hem og dör af uiykkelig kærlighed? IIvor blive vi ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
