Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’198
der er godt og ret, er i denne konflikt lagt over på den ene
side. At livet ikke deler på denne rnåde er dog sikkert, og vil
man t. eks. give et naturtro billede af Garibaldis Italien, går
det vist ikke an at skildre det, som om dets kamp mod
gejst-ligheden kun gjaldt dens overtro og udskejelser, inedens de unge
frihedskæmpere ydmygt böje sig for Madonna og religionen, livor
de finde den i en ædel skikkelse. At forfatterens värme
sympati for det fri Italien, har fört ham til denne ensidighed,
forstås imidlertid, og hvo der, som vi, i fuldt mål dele denne,
vil altid med glæde læse en så poetisk fremstilling af en kamp,
der er ligeså stor som æventyrlig og dog ligger vor hverken
store eller æventyrlige tid så nær.
En forfatter, kendt blandt os for sine smukke lyriske
digte, er iår opträdt med et lyrisk drama, Fulvia, som har været
indleveret til teatret, men er blevet tilbagevist, på grund af de
unægtelig store fordringer, det stiller til iscenesættelsen.
Dig-tern II. V. Kaalund har nu forelagt publikum sit arbejde for
senere muligvis at omarbejde det noget for teatret. Fulvia er
en ung kvindelig filosof, levende i Alexandria i det tredje
år-hundredo efter Kristus. Hendes hele stræben går ud på at
»finde sandheden» og intet mindre finder hun at kunne göre til
sit livs mål. Hun afslår derför med kulde og næstan hånligt
et ægteskabstilbud fra den romerske Prokonsul, Akvilinus, som
beder hende ikke glemme den fulde värme virkelighed for at
tabe sig på ideens höjder. Ligeledes tilbageviser hun
billed-huggeren Lysias’ kærlighed, som med hende vil tilbagekalde
svundne tider med skönhedens kultur. I sin harm over kun at
være en svag kvinde, vil hun tæmme to vilde heste, men de
tager raagten fra hende, kaster hende af i örkenen og mödig
på sjæl og legeme kommer hun, klædt som månd til et klosters
pörte, hvorfra munkenes fromme sange lyde oplöftende ud i
örkenen. Hun bliver greben af længsel efter »den levende Gud»,
banker på og bliver optagen som broder iblandt dem og senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
