Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
Moder og övergiven til sin Faster Cathrines Opfostring. Dette
forbavsende Skridt foretoges ikke af hendes Fonnyndere uden
den nöjeste Prövelse og det niodneste Overlæg, og det er hel
rörende at læse om, hvor meget det kostede dem, inden de toge
denne Beslutniug, der faldt dem saare tung. De gjorde det först
efter at have forhandlet derom med Raadet, og efter at
Raads-herrerne hver for sig havde udtalt og forsvaret den
Overbevis-ning, der tvang dem til at handle saa. Beslutningen blev sikkert
billiget af hele Folket, thi den lunefulde, tyske Dronning havde
aldrig fæstet Rod i det svenske Folks Hjærte, hvorimod
Pfalz-grevinden, som Gustav Adolphs höjtelskede Söster, var almindelig
agtet og beundret, og det siges ogsaa, og det sikkert med fuld
Föje, at Barnet selv var glad over Förändringen. Stakkels lille!
hun havde ikke haft det let hos sin lunefulde Moder. Snart havde
denne fordret, at Barnet skulde dele hendes egen lidenskabelige
Sorg over Tabet af sin Husbond, og havde saaledes t. Ex. holdt
Christine indespærret hos sig i de tæt tillukkede, med sort
be-trukne Værelser, hvori hun selv opholdt sig efter Iljemkomsten
fra Tyskland med Kongens Lig, til hans Jordfæstelse havde
fundet Sted, snart plagede hun hende med de urimeligste og
latterligste Forbud og Indskrænkninger i hendes barnlige Glæder,
og til andre Tider fordrede hun, at Christine skulde te sig som
den myndige Dronning og fremelskede hos hende den störste
Forfænselighed og Fordringsfuldhed, saa hun til Exempel aldrig lod
hende spise, uden at hun blev opvartet, siddende ene ved et
Bord,, af det svenske Rigsraads Medlem mer. Intet Under da, at
Barnet jublede ved at komme til sin Fasters Hjem, til
jævnald-rende Born, til Glæde og Friskhed, og for saa vidt kunne jo de
have Ret, der paastaa, at der var ingen, som led ved denne
Förändring uden Enkedronningen, og hun led selvforskyldt og
velforskyldt; men jeg kan dog aldrig bjærge mig for den Tanke,
at der blev tilföjet Christine en ubodelig Skade, og jeg synes, at
na ar hun senere i Livet saa tit og saa voldsomt sönderbröd de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>