- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Nittonde årgången. 1877 /
204

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

helligste. de naturligste Baand, kastede Vrag paa de nærmeste
Förpligtelser, saa var dette Minde fra hendes Barndom ikke uden
Skyld deri. Jeg tror, at det er en saare mislig Sag, naar en
Magt udenfra fjærner et Barn fra sin Moder, i hvor månge
Mangler denne end kan have. Der kan vel være de Tilfælde, hvor
en Moder, i Föleisen af sin egen Svaghed eller Uselhed, kan önske
sit Barn bragt under en auden og bedre Rögt og derved giver
ligesom sin Velsignelse til Skilsmissen, da kan det, som sker,
blive til Velsignelse for dem begge; eller det kan tænkes, at det
unaturlige Forhold er til Stede, at Moderen er ligegyldig for sit
Barn og önsker at være det kvit, da tör en udenforstaaende
træde til og tage den moderlige Magt, Myndighed og Pligt paa
sig; men intet saadant var Tilfældet her, Moderen vilde og kunde
ikke forstaa, hvad der skete, og Christine maatte sit Liv igennem
bevare Mindet om et Brud, der vel var bragt til Veje paa den
hensynsfuldeste Maade, udsprunget af den alvorligste, kærligste
Pligtfölelse, men som dog var naturstridigt, og derför sikkert har
bidraget sit til at udviske hos Christine Aerbödigheden for
Naturens förste og helligste Bud og givet hende den Tanke, at intet
Baand i Verden bandt saa fast, at det jo dog kunde brydes.

I Pfalzgrevens Hus voksede altsaa Christine op under det
kærligste Tilsyn, men hendes Fasters Kærlighed var ikke saa stor, at
den kunde blive mer end overbærende og öm. Strænghed kunde
hun ikke vise, netop fordi hun ikke elskede hende höjt nok, og
fordi det synes, som hun af sin moderlige Aergierrighed for sin Söns,
den senere Carl d. lOendes, Udsigter, sögte at knytte Barnet saa
fast som muligt til sig, og dette stræbte hun i Fölge en meget
almindelig Fejltagelse at naa ved at föje og forkæle Barnet, ja
til sine Tider ved ligefrem at bejle til den lille Dronnings Gunst,
saa Christine selv senere har sagt, at de tage saare fejl, der ikke
tro, at Smigeren allerede nærmer sig Fyrsterne fra Vuggen. —
Ved Siden af denne Forkælelse i Opdragelsen gik iövrig en meget
grundig Undervisning, en »mandig Opdragelse», som hendes Fader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:21:53 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1877/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free