Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
214
svigter Ærbödigbeden for sin Faders Minde, svigter alle de
Forhaabninger, man havde stillet til hende som hans Arvtager;,
hun svigter Taknemmeligheden mod sin Faders og sine egne ældste
og bedste Raadgivere; skyder Axel Oxenstjerna og hans
Me-ningsfæller til Side for yngre og lidet værdige Ven ner; hun
svigter sit Löfte til siu Ungdoms Brudgom, hun svigter sin
Fædrelandskærlighed; hun omgiver sig med Udlændinge og
for-agter Landets Born; hun omtaler Sverig med Ilaan og önsker
sig bort; hun svigter sit vante, alvorlige Arbejde og styrter
sig ind i en Hvirvel af Forlystelser; hun svigter sin Pläds
som den, Landet skulde se op til, og endeiig efter 1651 se
vi hende svigte sig selv som Kvinde, give efter for alt. det i
sin Natur, der drog hende bort fra Kvindeligheden,
Blufærdig-heden, Tækkeligheden. Nu ser man hende komme i uordentlig
Drägt, med snavset Linned, uredt Ilaar og söndrede Klæder. Nu
hörer man hende sige: »Lad dem, der ikke have andet at göre,
tænke paa sligt Lapperi!» Nu hörer man hende bände og brage
de drabeligste Eder; snart træder hun frem i halv Karledragt
og erklærer lydelig, at hun ikke kan udholde at have Kvinder
omkring sig eller bore deres Snak; nu tilsidesætter hun, hvad
den simpleste Fölelse af Hensyn til andre, den almindeligste
Takt dog kunde byde hende, selv da IJjærtets Dannelse var
traadt under Födder hos hende, og krænker i sin Færd og i sin
Tale, hvad der var helligt og dyrebart for hendes Folk; hun
sidder ined Romanen i Sködet under Prækenep, klapper
Sköde-hunden, hvisker og ler, skraber med Stolen o. s. v. i Kirken,
ligesom hun ogsaa paa andre Puukter formelig gör sig en Glrede
af at give Aarsag til Förargelse. Saaledes sidder hun til långt
ud paa Natten i ensom Samtale med de udkaarne Yndlinge, og om
end det staar fast, at, som hun selv siger, »hendes kolde Iljærte
og uovervindelige Stolthed frelste hende fra det groveste Fald»,
saa maatte hendes Sjæl dog tage Skade af, at de kunde tale til
hende, som de lystede, og lade hende höre Ord og Fortælliuger,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
