Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
som ikke skulde kunne fre införes for höviske Ören. Og da det
er naaet saa vidt, da Christine efterhaanden liar opgivet sig selv
som Christen, som Menneske og som Kvinde, saa gaar det hurtig,
ja med rivende Fart ned ad Bakke; saa bliver hun, den herlige
Dronning, som Evropa beundrende böjede sig for, til en ynkelig
Skabning, smaalig og latterlig. Saa kommer hun, der en Gang
foragtede hver Lögn og hver lögnagtig Handling som det
veder-styggeligste paa Jorden og som det, der maatte skille Mennesker
fra hinanden, saa vidt, at hun endog lyver sig en Tro til. Nu
begynder hun med at fremhykle Tilböjelighed for Catholicismen,
plejer ivrige Underhandlinger med Påven, gaar ind paa at
af-sværge, först i Stilhed i Briissel, siden med störste ITöjtidelighed
i Innsbruck, den lutherske Lære og prise sig salig ved at optages
i den hellige catholske Kirkes Sköd, og samme Aften, som hun
om Morgenen »med Andagt og til uendelig Rörelse» for
tusendel-af Tilskuere har staaet som Kirkens ydmygste Tjenerinde, dens
bedende Datter, er hun om Aftenen i Theatret, fordi hun Ander
det saa ganske i sin Orden, at de, hun spillede Comödie for i
Morges, nu spille for hende i Aften. Snart nedlader hun, der
gjorde sig til af Djærvhed og Ærlighed, sig til den uværdigste,
laveste Smiger paa Steder, hvor hun vil opnaa noget; nu
hen-falder hun til den smaaligste Forfængelighed; bevarer hun end
sin aparte, halv lnaiidlige Drägt, skænker hun den dog megen
Opmærksomlied, og jo mere hendes Udseende med Alderen bliver
ubehageligt og lidet fyrsteligt-, jo mere ivrig studerer hun, hvad
der vil klæde hende bedst, og bestiller og arrangerer selv sine
perlestukne Klæder. Saa ender hun altsaa med at blive en
ganske almindelig gammel Jomfru med alle de smaalige, latterlige
Fejl, man plejer at nævne som Pebermöens Characteristik og
uden den tjenstagtige, opofrende, halv barnlige, helt rörende
Godmodighed, der i Almindelighed försöner med alle de övrige
Smaamangler. Ganske alene lever hun, ikke alene i udvortes
Förstånd, thi hendes Penge kunne jo nok samle en lille Kreds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
