Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
lians Skyld, hvis Trofasthed og blinde Beundring overlevede
Skils-misse og Død, og som han efterlod eller rettere forlod saa arm,
saa hjælpeløs, at hun maatte ty til et schofelt Forsørgelsesparti
for at kunne existere, — en Kjendsgjerning, der endog aftvinger
Biografen et Udraab af Missbilligelse? Nej, af gode Grande
be-handler han hende skaansamt. Vi maa vende tilbage til Hustruen;
paa hende er det, han ytrer mest Tilbøjelighed til at vælte
Ansvaret for Byrons Fordærvelse. Han synes i sit blinde Had
lige-overfor hende, ganske i Samklang med de fleste Dagens
Forfat-tere, at gaa ud fra, at ligæoverfor deres Helte og Heroer, har
en Kvinde ingen moralsk Rettighed, ingen Selvbestemmelsesret,
hun har kun vijeløs at lade sig rive hen i Ilvirvelen af deres
altopslugende Storhed, og enda regne det som en overordentlig,
ufortjent Lykke, orn hendes Navn, kjedet til et saadant Navn,
överlever den personlige Undergång — eller som en af de
rig-tige Götheenthusiaster udtrykker sig: »wenn sie unter die Sterne
seines Herzensmythologie erhoben und bewährt werden kann!»
Den stakkels Frederikke Brion kunde tale om denne Lykke,
der betalte den saa dyrt med en kort og bitter skuffet
Ungdoms-drøm, og som først efter et långt, ensomt, kummerligt Liv, maatte
dø som en gammel Skolemesterske i en tydsk Smaaby, inden hun
blev optaget blandt den store Mands hjertemythologiske
Stjerne-billeder. Hvor derimod denne Friederikerresignation, denne blinde
Offerhengivelse mangler, hvor de handlede efter Indskydelsen af
sin Menneskeret til ogsaa at existere, hvor de med et Ord gjorde
ringeste Modstand, betegnes det gjerne med de uforsonligste Navne.
Det er derför ikke en Tilfasldighed, at de noble, ærbare Kvinder,
der nyde den betænkelige Lykke at have staaet i nære
Livskonflikter til berømte Mamd, ere Gjenstand for en særlig Misgunst
af Biografene. Vi erfare det blandt audet i Adolph Stalirs
Goethe-apologi »Weimar wid Jena», hvor denne Misgunst i fuldeste
Maade gaar ud over Fru v. Stein og vi gjenflnde den i forhøjet
Grad hos K. Elze. Överalt hvor der er Tal om Lady Byrons
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
