Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
365. Item om hans »Lunefuldhed», »Pirrelighed»,
»Egensin-dighed», »Trods»: »Det kan ikke negtes, at hans Karakter ogsaa
i denne Henseende havde noget Kvindeligt.»
Kort, Hr Elze kommer til den Slutning, at alle Byrons slette
Egenskäber tilhørte det »svage Kjøn» og alle hans store og gode
derimod hans eget, og denne Karakteristik, der samler sine
hef-tigste Udfald mod de ædleste Kvinder, der kom i Berørelse med
hain, kulminerer i den sikkert mageløse Paastand, der netop faar
en saadan Vegt der hvor han tilslut leverer det psykologiske
Totalbillede af hain, at det var Kvinderne, der fordærvede hain
oy voldte hans Undergång.
Paa hvem af de Kvinder, som i Biografien förekomme, kan
denne forfærdelige Beskyldning passé?
Vi ville lade hans underlige, lunefulde, hidsige, men med alt
det, skikkelige og godartede Moder, der efter Hr Elzes Paastand
var Skyld i Byrons Atheisme, fordi hun slæbte hain for ofte i
Kirke, en Tvang, som dette geniale Barn hævnede ved »at stikke
hende med Knappenaale». Hun Stakkel! var visselig ikke skikket
til at opdrage en Søn som denne. Men hvem, kan man spørge,
vilde været det? Var det da de Kvinder, han senere mødte i
Livet, og som havde tilstrækkelig Sjelshøjhed til at føle hans
Aag som en Nedværdigelse og Styrke nok til at bryde det og
ikke lade sig lokke ind under det igjen, hvoraf vi først og fremst
maa nævne hans ulykkelige i alle Forhold ædle Huptru? Eller
var det de Svagere, der ikke formaaede det, disse Skarer, der
simpelthen bleve Öfre for hans Lyster og Luner og som han
forlod, »naar han blev mæt af dem», som det i Hr Elzes Studie
maaske ganske fölgerigtigt, om just ikke fölgevcerdigt, heder ...
Eller skal Beskyldningon træffe hin højhjertede, varmblodige
Ita-lienerinde, der paa en Maade forenede disse Yderligheder, halv
Yndlingsslavinde, halv den lykkebringende, beskjærmende Ee —
hun, der har opnaaet den sorgeligste Berömmelse i denne Mands
Liv, idet hun ofrede Fædreland og Familie, Rygte og Rang for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
