Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■245
svagt farve, klarner og overdækkes, eftersom det kan fälde sig,
udenat vise tilböielighed til at dele nogen af jordens sorger.
Men denne paradisisk intettiltrængende tilstand er ikke
uden afbrydelse. Ligesom hos mennesket aflöses den af de
tiMörede dage, da taagen vælter ud af alle himlens og jordens
porer, fugter og gjennemblöder alt. Og træerne gulner
lang-somt, græsset faar en skuffende saftighed i farven, mens
mulden löser sig op til söle, og roden raadner væk. Det er
höst allerede, faar man skjönne; og alligevel er luften saa
inderlig blöd og fin, saa fugtig styrkende, saa ren og saa
udgjæret frisk. *)
Det var ikke frit for, at hun gjorde en tungsindig
be-mærkning om dette, og den forekom ham saa berettiget og
c ’ O O o
overensstemmende med den stilling, de var i, at han pludselig
forstummede og blev ganske träng om hjertet. Han saa til
siden paa hendes tungsindige profil, paa det tilslörede öie,
paa hendes sorte drägt, og en ubeskrivelig vemod b lan det
med omsorg for hende opsteg i ham. Han havde draget
hende med ud forat aclsprede hende, faa det slör löftet, som
laa over hendes pande og maaske modtage af hende det pust
af’ livsmod, han begyndte at længes efter. Og saa havde han
fört hende ud i en natur, hvor höst, oplösning, taage og död
bölgede, og alt det, som trykkede hende, blev hende
fore-stillet ligesom i et speil. Mon han ikke heller skulde ladet
hende blive i kirken; kanske hun der havde havt det bedre.
»Det er dog smukt», sagde han tankefuldt, mens han
pegte over den stubbede mark mod et par lunde og krat,
som hinsides aaen dannede mellemgrunden mod den lave
granklædte aas bagenfor. »Det er dog smukt! Se paa farverne,
saa dryppende fugtige, överflödige og stærke, og modsætningen
mellcm jordens sortbrune, seige og lundens lyse, friske. Og
dog saa fint! Dampen eller taagen derborte om lunden og
*) Udgjæret = afgjæret, gjæringen er sadt.
Tidskr. för hemmet. 25:te årg. 5:te käft. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
