Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■246
nedover aasen er saa dæmpet og blöd i tonen og se de bare,
skyggeagtige toppe, som dukker op over lövet. Og lövets
egne fine og rige farver! Det er den-rene stemning. Det er
værd en maler, det er værd en digter, det er værd at sees og
indsuges helt ind i sjælen af to levende, forstaaende mennesker,
som Du og jeg! Kom, Benedikte, saa gaar vi over jordet*)
der-hen. Der maa det være godt at være. Det er altid et forsög værd.»
Hun var altfor vant fra deres barndoms og ungdoms dage
til at fölge ham i mark og skov, til at hun egentlig gjorde
nogen indvending. Desuden vilde hun gjerne være der, hvor
han var, og ageren var kanske ikke saa fugtig endda, som den
saa ud. Og saa forlod begge de unge velklædte og vakre
mennesker den slagne laudevei og satte med raske skridt over
jordet i en skraa linje ned mod aaen. Komne derned, opsögte
de det tilgjængcligste sted, og med en staur, han med
ad-skillig anstrengelse rykkede op af agerbunden, hjälp han först
sig eelv og siden hende paa nogle store stene over aaen. Saa
var de over paa den anden side, hvor det herlige fandtes;
hvor alt var saa dryppende fugtigt. at hun maatte löfte kjolen
op med begge hænder forat komme igjennem det höie græs.
Lunden selv hang over dem paa en liden afsats, jordbunden
dannede, og bestod af birk, asp, hassel og smaakrat med
höit, halvraaddent græs og bregner og store, lumske stene
iblandt, hvor firben **) og orm maatte trives. Den var altsaa
ikke tilgjængelig. De stod stille og saa op paa den. Den
var rigtig guinot, rödlig vissen i bladhanget, vaad og glinsende
kold, og alligevel, naar man vænnede sig til at se tingen paa
nært hold, interessant og tiltalende i sin simple fölgerigtighed,
som naturen altid er. Hun tænkte paa et Dorésk eventvr,
hvor lyset strömmer blankt og levende fra alle blade paa
træerne i den fortryllede skov, og hvor græs og smaabuske
arter sig med en hemmelighedsfuld indgriben i den storartede
*) Jordet = den inliegnede, opdyrkede inark. — **) firben = ödla.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
