Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■251
»Vor kjærlighed gjör, at jeg ikke er ganske ulykkelig»,
sagde hun og saa paa ham med de brune, sanddru öine,»— at
jeg tör leve og haabe paa haab —»
»Blot en gnist af haab, Benedikte, om en vaar, saa
kommer den. Haab!»
Ja — men intet er mig klart endnu, Simon. Jeg ved
ikke, hvorledes förklaringen eller forstaaelsen hos mig vil
o c
blive; hvorledes jeg endnu skal blive lykkelig. Om Du vil,
saa er det hos mig, som her i hösten omkring os — man
aner et lövspring og ser kun lövfald! Men der maa tid til. —
Og desuden er det sjælelige ikke saaledes, som det naturlige.
En anelse kan jo bedrage, den er ingen vished. — 0g jeg
ved ikke endnu, om jeg har kraft til at haabe og gjöre haabet
til virkelighed. — Og lykken kommer jo ikke af sig selv,
man maa gjöre sig værdig til den —»
Hun reiste sig.
•Men et, skjönner jeg, er gält, og det er at ruge over sin
sorg og ikke ville vide af andet end den. Og derför vil jeg nu
slutte mig nærmere til Dig end för. Jeg tror, jeg nu forstaar Dig
paa en anden maade. Du er saa opmuntrende; Du er saa
uopslide-lig; Du er saa stærk; og skjönt Du tror paa löfter, mens jeg alene
paa det reelle, det, jeg holder i min haand, er Du dog mere moden
for sorg og udover sorg, end jeg tænkte. Jeg kunde fristes til
at tænke paa Polykrates’ ring. *) — Du har givet det kjæreste fra
Dig, og trods savnet föler Du Dig rig og glad:» — Nu kan ingen
af guderne misunde inig længer», tænker Du. Hvad jeg har
igjen, min oprindelighed, min mandige natur, kan de ikke
tage fra mig; og selvom jeg dör, dör jeg ikke. Mit arbeide
gaar ind i den store sum af kamp for lykke og lys» — mens
jeg ikke har lært endnu at give villig!»
Hun stod og saa paa ham, med det dybe, blide smil som
i gamle dage. »Simon! Du er lykkelig — selv »uden skjorte!» —
*) Se fortællingen om »Shahen og den lykkelige.>
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
