Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
■254
Bærumsaaserne og fjorden havde jeg altid sat i förbindelse
med de klassiske egne og »das alte romantisehe land.» Idag
syntes jeg, at just paa en saadan bred bane var det, de store
aander, som havde erobret verden, havde toget ud mod livet
og friheden og just paa en saadana dag fik man længselens
vinger til, at bære sig afstod paa den, bort over sölvspeilet
og til det forjættede, blaanende land, hvor alt det, menneskene
har længtet efter, er at finde og findes af dem, som naar did.
Men jeg var bunden og lamslaaet og laa her og maatte
lade de andre stræve afsted.
»Du dör», tænkte jeg, »udenat opnaa noget af alt dette.»
Da fik jeg just öie paa diamanten derude, som tindrede
saa klart, og enten Du tror det eller ei — jeg fölte pludselig,
skjönt ikke bestemt, at landet ikke var over aaserne der eller
henad sölvspeilet, men i mig selv. Jeg var selv manden,
som skulde erobres for mig selv. Jeg var selv löftet og
idealet — smil ikke, det var ikke paa nogen selvisk maade —
tvertom. Jeg blev saa andagtsfuld. Jeg fik ligesom först
nu öie paa, at synet paa alt beroede hos mig selv, og det
var mig selv, jeg skulde vinde. Hele mit hjerte hang ved
diamanten derude, og for et öieblik var jeg med i den store
skare, som styrede over sölvspeilet ud mod frihed, lykke
og lvs.
o
Men med al min enthusiasme har jeg ikke været af dem,
som har villet nære mine illusioner. Jeg var bange for at
abstrahere mig fra det sande og sunde, som det allerede dengang
begyndte at gaa op for mig, var det ideale, det værdifulde.
Jeg reiste mig og styrede forat vinde oversigt over mig selv
hen i den nærliggende skov, hvor der var en lund, som jeg
i denne paa skjönhed saa rige egn beständig havde sat
saa-megen pris paa at betragte.
Men her — jeg tåler sändt — kom jeg ind i en ny,
forunderlig verden. Lundén laa lidt höit, og engstykket föran
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
