- Project Runeberg -  Tidskrift för hemmet, tillegnad den svenska Qvinnan/Nordens qvinnor / Tjugosjunde och sista årgången. 1885 /
39

(1859-1885)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Korrespondence fra Kristiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

39

som monumentet över dagen, fordi den var et verdigt monument

o ’ C

over Holberg. Man maatte mindes Björnsons tale ved
Werge-lands stöttens afslüring. Anledningen var begge gange ligc

C C CD c? O iT

stor og blev lige glimrende fyldestgjort. Den gang Björnson
slculde holde talen over Wergeland, fremkaldte denne ordning
en modstand og en splid og uro, som er næsten exempellös
i vort rolige Kristiania. Er det et tidens tegn, eller kom
det af, at et Universitetsanliggende er det vanskeligt at
blande sig i? — men uagtet Sars var netop den rette månd
til at tale over Holberg, som Björnson var den rotte månd til
at tale over Wergeland — det vil sige den eneste, som kunde

o O 7

magte opgaven — og uagtet Sars er alle saakaldte
konservative en lige saa slem torn i öinene som Björnson, saa tog dog
publikum Sars’s valg til tåler med ro, og de fortrinlig ad g ang
s-berettigede glimrede ikkc ved sin fraværelse fra universitetets
festsal, saaledes som de havde gjort fra storthingspladsen ved
Wergelandsfesten. Fölgen var, at da professor Sars holdt sin
store tale i den festlig smvkkede sal for den festlige forsam-

C * c

ling var det for et, for en stor del uvelvilligt publikum. Talen
indrammedes af en smuk kantatc, hvor Lammers’ storslagne sang
og Heimers’ udtryksfulde deklamation gjorde ypperlig virkning.
Eftersom talen skred frem, saa man de ildesindede minke der
de sad, og da festen var förbi, hörte man, at der var ingen
af det gode publikum — det gode publikum kalder jeg dem.
der dömmer efter instinkt og dem der dömmer med sagkund-

c c

skab — uden at de var tilfredsstillet og henrevet. Gode
höire-mænd tilstod aabent, at de havde aldrig ventet at faa höre
lioget godt fra den kant, men dette var udmærket, det maatte
indrömmes. — Nogle var vundne, andre var overvundne.
Professor Sars havde da ogsaa alle betingelser for at fylde sit
hverv: Det bredc historiske grundlag, det indgaaende
kjend-skab til alle Ilolbergs forudsætninger; det fine esthetiske og

C O ’ O

liteiære skjön, og et kjendskab, en forstaaelse og en kjærlig-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:24:00 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tfh/1885/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free