Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5. Korrespondence fra Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
hvor han kunde faa anvende alle sine kræfter, alle sidcr af
sin mæsrtiffe digtersraave, men derför viser han oosaa i den
C? C o o ’ c
les défauts de ses qualités. Der er hans uhyre kraft, hans
bræn-dende sandhedssögen, men kraften skeier undertiden ud i raahed,
hans for al skepsis og halvhed fremmede natur bringer hain
undertiden til at lade sig henrive af et nyt system og til at
tro, at han har fundet sandheden, naar han har fundet en ny
formel for den, og den nye formel: »Ivun den uskyld er stærk
som kjender det onde og har kjempet mod det fra barndommen
af», — den bringer ham undertiden til at trampe paa det, som
lian kjemper for og vil bevare: Blufærdighed og moralsk renhed.
.Men at Björnson kjæmper for den rene moral, for »monogami og
troskab» og at han stiller fordringen derom til mennesket, til
månd og til kvinde, uden prutningsmon, det er hans
uvisne-lige hæder, og det försöner, selv naar den rene moral höides
frcm gjennem saa megen urenhed, at det urene imellem bliver
hovedindtrykket. Adskilligt i bogen synes at tyde paa, at
Björnson i visse henseender er i en gjæringsproces, at han paa sit
næste stadium vil have udskilt og afklaret det stygge, saa at
den næste frugt hans geni afsætter kan staa ligesaa meget over
Det flager som Leonarda over Magnhild.
Forsones vi med det stygge hos Björnson ved lians
op-höiede moral og kraftige tro paa det gode, saa frigjöres vi fra
det stygge hos Ibsen ved hans overlegne teknik. Aldrig har
vel lbsens sprogkunst, hans replikbehandling, hans dramatiske
evne, hans menneske-kundskab vist sig mer overlegent end i
Vildanden, men heller aldrig har hans forkjærlighed for det
sörgelige og det haablöse, hans fuldstændige skepsis
ligcover-for det godes seier kommet stærkere frem; men naar vi har
forvun-det det bedske hoved-indtryk, har vi, som altid hos Ibsen, en intens
glæde ved liver enkelhed og ved kompositionens mesterskab.
Kjelland har meget af lbsens pessimisme, men hans
temperament er lysere, lians soeiale forudsætninger fra först af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
