Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lige vred?» — Dette vil allerede vaere nok til at lede börnenes
tanker ind i det rette spor; men da jeg også tilsigter sproglig
udvikling, fortsaetter jeg kanske: »Hvorledes er det altså gået
med hans vrede? (Den er blevet nedslået.) Og hvad er det,
som har slået den ned? (Det er moderens blide röst.) Dersdm
Peter skulde have fortalt os dette her i almindelig tale, ikke
på vers, hvorledes vilde han vei altså da have sagt det? (Marnas
blide röst nedslog min vrede.)
Et andet eksempel. Vi har i vor laesebog et digt »Kjeld
Stule», hvilket begynder således:
Med flöiels hue, med sölvgråt skjeg
og lange, sorte kappe
for folket, som sad inden kirkevaeg,
op over den höie trappe,
der gik hr Kjeld, af hellig bog
de tekster at forklare.
’ Denne periode er indviklet nok til at behöve udredning.
Men skulde man her benytte den för naevnte regel i at merke
sig et verbum o. s. v., vilde man både tungt og sent komme
igjennem den uredne periode. Allerede det at börnene först
kom til at tage fat på verbet s, altså praedikatet i den
ind-skudte relativsaetning, vilde medföre adskilligt bryderi. — Jeg
når målet langt lettere og hurtigere ved at gå lige på sagen
omtrent således: »Hvem taler vi om? (— Hr Kjeld.) Hvad
gjorde han? (Han gik op over den höie trappe — til
prae-dikestolen.) Hvad skulde han gjöre der? (Han skulde forklare
teksteme af den hellige bog d. e. bibelen.) For hvem skulde
han forklare dem? (For folket, som sad inden kirkevaeg d. e. i
kirken.) Se efter, om der ikke endnu siges mere om hr Kjeld!
(Han havde flöiels hue; sölvgråt skjeg — var altså en gammel
mand — og lang, sort kappe, presteklaedning.)» — Naeste gang,
digtet laeses, lader jeg en eller anden af eleverne forsöge at
fremsige periodens indhold i naturlig orden: hr Kjeld gik med
flöiels hue, med sölvgråt skjeg og lang, sort kappe op over den
höie trappe (til praedikestolen) for at forklare teksteme af den
hellige bog (bibelen) for folket, som sad inden kirkevaeg (i
kirken). — Når vi så senere kommer til et lignende knudret sted
(hyppige er de heldigvis ikke), da lader jeg eleverne selv straks
forsöge ved egen hjaelp at spörge sig igjennem, og det går,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
