11 heten brutt. Selv om fundet som helhet representerer en bestemt avgrænset tids- gruppe, er det altsaa dog mulighet for at det inden denne ramme kan bestaa av successive nedlægninger. Som nævnt har vi i Norge et betydelig antal gravfund med vaaben fra samme periode som Vimosefundet, og det er berettiget at undersøke hvordan fund- forholdene her stiller sig sammenlignet med det store massefund fra Vimose. Det vil straks falde i øinene at gravfundene ser ut til at antyde flere begrænsete tids- grupper indenfor den omfattende formkreds som er repræsenteret i mosefundet. I De eneggete sverdene (Vimosefundet pl. 7) foreligger i en del norske graver sammen med andre vaaben, men aldrig sammen med tveeggete sverd. Fneggete sverd er fundet sammen med spisse tragtformete skjoldbuler som Rygh fig. 218 og med skjoldbuler lik Rygh fig. 217 i den variation av formen hvor bulen er for- holdsvis høi og hvælvet (aldeles lik V. B. 0. fig. 80). Skjoldhaandtaket er i sidste tilfælde av hovedtypen Rygh fig. 222, men av den sjeldne variation hvor endepla- tene paa beslaget har firkantet form.” I samme fundgruppe har vi ogsaa skjold- haandtak med høie naglehoder (som Sophus Miller, Ordning av Danmarks Old- sager, Jernalderen fig. 75, Rygh fig. 223). Av tveeggete spyd er de fundet sammen med et som fuldstændig ligner Vimosefundet pl. 14, fig. 3, en anden gang med et litet tveegget av buttet form med litet fremtrædende midtryg (Vimose pl. 14, fig. 8), endelig med et spyd som ligner Vimose pl. 14, fig. 18. I de samme fundene fore- ligger spyd med mothaker av former som Vimose pl. 14, fig. 15 og 19. Altid har vi i disse fundene forholdsvis smaa spydspisser.” Denne fundgruppen tilhører i sin helhet den ældre romerske tid. I fund med tveeggete sverd har vi ikke tragtformete skjoldbuler (Rygh fig. 218), men fremdeles typen med høi pig i aldeles samme form som Rygh fig. 217; videre halvkugleformete skjoldbuler og buler med paanaglet top. Spydspissene er gjerne ikke litet større end dem vi finder sammen med eneggete sverd, og under- gaar efterhvert bestemte typologiske forandringer. Ved spydspissene med mothaker er det tydelig at de brede formene (fig. 9 og 10 ovenfor, Vimosefundet pl. 14, fig. 15 og 19) er en ældre form end de slanke (Rygh fig. 212, Vimose pl. 14, fig. 17). Studerer vi disse to hovedformene i deres fundkombinationer med tveeggete spyd, viser det sig at de ældre altid findes sammen med de formene vi har i Stabufundet (fig. 6—8 ovenfor, Vimose pl. 14, fig. 7—10), d. v. s. spyd som ofte er temmelig store og langs midten av bladet har en merkbar kant, mens derimot de tveeggete spydene med høi og skarpt utpræget ryg langsefter (Vimose pl. 14, fig. 4—6, Rygh jeg vil tilføie at en spydspiss som Vimosefundet pl, 14, fig. 17, paatagelig er ikke litet yngre end samme plansje fig. 15, 18 og 19, En samlet kritisk gjennemgaaelse av mosefundene skulde sikkert gi flere eksempler i den retning. Det er f. eks, grund til at anta, at det paa samme maate kunde utskilles visse former av de tveeggete spyd. En oversigt over det norske materialet av vaabengraver foreligger Ab. 1901, s. 46 ff. Nær beslegtet med et som er avbildet Fornvånnen 1909, s. 269, fig. 64. Lignende fund er avbildet i Månadsblad 1903—5, s. 163; Fornvånnen 1909, s. 223 og 322; 1911 s. 241 og 267; 1912 s. 190. Om de eneggete sverd se forøvrig Montelius, Svenska Fornminnesför. Tidskr. IX, s. 263; Sophus Miller, Ordning av Danmarks OQldsager, Jernalderen, s. 18. — Særdeles op- lysende for tidsbestemmelsen er en hel række fund hos Pie: Urnengråber, pl. L ff. Se ogsaa L. Lindenschmidt, Die Alterthitmer unserer heidnischen Vorzeit, V, Taf. 64. vw DM ms