19 Stabuspydet er av en form som i denne tid er fælles for hele den germanske verden. Rimeligvis har spyd av denne form, som saa mange andre vaaben, været indført til Norge; men det kan ikke godt tænkes andet end at slike spyd ogsaa har været smedet her i landet. Spørsmaalet om indskriften er importeret, maa altsaa staa aapent ogsaa her. Derimot kan det med overveiende sandsynlighet uttales at indskriften er samtidig med spydet og ikke senere paasat. Hver side av spydbladet deles ved en midtryg i to felter, paa de to sidene tilsammen altsaa fire felter. De tre av disse har regelmæssig og ensartet ornamentik, mens det fjerde feltet istedenfor dette mønstret har runeindskriften, som er utført i aldeles samme teknik som ornamentene. Al rimelighet taler for at spydet fik sin dekoration da Fig. 26. Bronsefigur med runer. Frøihovfundet. li. det blev gjort færdig fra smedens haand, og runene maa da være paasat ved samme leilighet. Men om importspørsmaalet ikke kan avgjøres, er det ialfald særdeles betegnende at begge de to ældste runeindskrifter som er truffet i Norge, foreligger i gravfund hvis indhold bærer det tydeligste vidnesbyrd om de sterke romerske og barbarisk-romerske kulturindfiydelser som Norden mottok paa denne tid. Ved behandlingen av begge disse runeindskrifter har Sophus Bugge i for- skjellig forbindelse henvist til indskriftene paa spydspissene fra Mincheberg og Kovel (Stephens II, s. 880 og III, s. 266). Det bør derfor her kort omtales hvad vi kan si om den arkeologiske tidsbestemmelse av disse spydene. Spydet fra Mincheberg, i Mark Brandenburg øst for Berlin, er kommet for dagen sammen med adskillige andre fundstykker, og av disses art fremgaar det, at det paa dette sted maa ha været en gruppe av graver. Oldsakene er ifølge Stephens avbildet i »Anzeiger fir Kunst der deutschen Vorzeit« nr. 2, februar 1867. Denne publika- tion har vi ikke hat adgang til. Kovelspydet, fra den gamle polske provins Vol- hynien, er ikke fundet sammen med andre oldsaker.