27 bronsenaaler (fig. 30) av en form som karakteriseres ved at naalens øvre ende er prydet med en hel række fint indskaarete linier. Slike naaler er en gang fundet sammen med en bronsespænde fra slutten av ældre romersk tid, altsaa fra tiden omkring 200 (Vestlandske Graver fra Jernalderen, s. 48), og flere ganger sammen med spænder fra 4de aarh. (i Kvasseim-fundene, utgravet av Gustafson). De er aldrig fundet sammen med yngre saker, og deres tid maa da i det hele svare til 3die og 4de aarh. — Fundenes vidnesbyrd samstemmer altsaa om at gravplassen paa Nedre Hov tilhører de to aarhundreder som efter Montelius betegnes som den yngre romerske periode. Vi har hittil ikke berørt den graven hvori runeindskriften blev fundet (haug nr. 7). Vi ser straks at ogsaa dette fundet falder indenfor samme tidsrum som de andre gravene. Haarnaalene (fig. 38 og 39) med de klassisk profilerte hoder er i sin oprindelse avledet fra romerske former; de staar meget nær naaler som er fundet paa en germansk gravplass fra Sdie aarh. i Bøhmen (se foran s. 20, note 2). Kammen med de to gjennembrutte buene — og i det hele det at kammen er av jern — peker paa samme tid.” Vor kam er typologisk set en av de yngste i en lang utviklingsrække, idet kammens buete rand oprindelig dannet en fri ramme som omsluttet de to buene (Pic: Die Urnengråber Böhmens, s. 134, Ab. 55, nr. 7); utviklingen gaar da i den retning at hele kammens flate utfyldes og buene blir mere og mere rudimentære. Den kammen vi har for os, betegner i denne henseende det sidste stadium av degeneration. Dette viser imidlertid ikke mere end at den, som jernkammene i det hele, maa tilhøre yngre romersk tid, og vi kan ikke paa det grundlag utrede en skarpere tidsbestemmelse. Nogen avgjørende oplysning gir heller ikke kniven (fig. 384), nøkkelen (fig. 85) eller bennaalen (fig. 41). Derimot kunde en kanske si uoget om lerkarret (fig. 82). Formen med den indsvungne hals- linien og en merkbar kant ved overgangen mellem halsen og buken trækker utvil- somt nedover i tiden, til den senere del av yngre romersk tid. De ældre hanke- krukker av den typerækken har avrundet buk?, mens den utprægete formen først egentlig er fuldt utviklet i folkevandringstiden.” Et lerkar av den form som her foreligger kan ikke godt være ældre end 4de aarh., og paa den anden side har vi, som det allerede er omtalt, andre oldsaker i graven der ikke kan være yngre end dette aarhundrede. Benkammen med sin runeindskrift er altsaa kommet i jorden engang i løpet av 4de aarh. Kammen selv kan naturligvis tænkes at være noget ældre end graven, men det lar sig dog neppe gjøre at bestemme dens alder med større nøiagtighet end den datering som er git for gravfundet som helhet. De tre andre indskriftene paa smaa bensaker stammer alle fra Norges vest- kyst. De to av dem (Fløksand og Gjersvik nr. 50 og 51) er fundet i graver av en helt anden type end den vi hadde at gjøre med ved gravene paa Nedre Hov, nem- 1 Sophus Miller: Ordning af Danmarks Oldsager, Jernalderen, fig. 276, — Sehested: Fortids- minder og Oldsager fra Egnen om Broholm, pl. XXXI, fig. i. — Bergens Museums Aarb. 1902, nr. 7. — Sophus Miiller: Juellinge-Fundet, s. 26, med utførlige literaturhenvisninger. 2 Se eksempelvis Ab. 1878, pl, IV, fig. 18. VJG. fig. 56 og 144. Rygh fig. 360. 3 Rygh fig. 361.