38 Men det maa fremhæves at denne slutningen er usikker, da vi ikke har fuld visshet for at dette virkelig var samme haug hvor runefundet var gjort, og da alle oplysninger om graven i det hele er meget ufuldstændige. Det maa da prøves om bestemmelsen kan suppleres ved de ganske omfattende undersøkelser som Gustafson har utført av andre graver paa samme gravplass. Paa dette feltet fandtes dels en række lave vide rundhauger av samme slag som den hvor rune- indskriften skal være fundet, dels et eiendommelig samlet gravanlæg som gik under navn av »Klauhaugene« og bestod av en lav rund haug, omgit av en oval vold; volden var ved grøfter delt i avlange høininger som var orienteret straaleformig ut fra midten. 1 Gustafson har gravet baade i »Klauhaugene« og i de andre haugene paa feltet. I en av de smaa runde haugene fandtes en simpel brandgrav uten urne fra lste aarh. mens forøvrig samtlige fund fra hele gravplassen var fra folkevandringstiden.* Urnene er dels store grove krukker, dels spandformete lerkar (et av dem avbildet Ab. 1904, s. 72); foruten urnene var det i flere av gravene skaar av baalbrændte lerkar av typene Rygh fig. 361 og 364, men ellers var gravgodset fattig: en ben- kam, spillebrikker av ben og andre smaa bensaker, en pinset av bronse og en bronsenaal?, er det væsentlige. Gravene var dels rene brandgraver, dels fandtes det ogsaa baalmørje. Fraset den ene graven fra ældre romersk tid, som forøvrig ogsaa ved sit anlæg skiller sig fra de andre, har alle fundene et særdeles ensartet præg, og oldsakene fra de forskjellige graver er omtrent samtidige. De spand- formete lerkar er av former som hører hjemme i tiden omkring 500 og i den første del av 6te aarh., benkammen er ikke som de ældre halvmaaneformete, men har langstrakt rektangulært overstykke; bronsenaalen er av en form som ellers kjendes i en grav fra 6te aarh. Den hele gruppe av fund er karakteriseret som tilhørende slutten av dte og den ældre del av 6te aarh. — som vi har set med en undtagelse, nemlig den ene grav fra lste aarh. Denne graven har altsaa været en fire hun- drede aar gammel da de andre kom til, og det ses ingen antydning til at grav- plassen har været benyttet kontinuerlig gjennem hele denne tid; ingen av fundene kan med rimelighet henføres til de mellemliggende aarhundreder, og det er ingen usandsynlighet i at denne samling av yngre graver har grupperet sig om den ældre, som altsaa da allerede var meget gammel. Vi har ovenfor gjennemgaat de opgaver som foreligger om den graven hvor runeindskriften fandtes; den var dækket av en lav rundhaug paa samme felt som de andre haugene, og anlagt som en urnebrandgrav med baalmørje, med skaar av et baalbrændt lerkar og brændte smaasaker av ben. Ved alle træk føres den altsaa sammen med hovedmængden av gravene paa plassen og det er fuldt sikkert 1 Ft ganske lignende anlæg har det været paa Hauge i Klepp, ogsaa paa Jæren; det kaldtes der »Døsjene« og er beskrevet av Bendixen med vedføiet plantegning (Ab. 1879, s. 60—61). Ved utgravningen av »Døsjene« fandt Nicolaysen bl. a. en spænde av sølv fra yngre romersk tid (Ab. 1869, s. 82, nr. 48; spænden er avbildet Vestl. Graver fra Jernald, fig. 28). 2 Ab. 1891, s. 138 ff. og 1892, s. 121. — Oldtiden III, s. 125, pl. VII, fig. 43 og 44. Vestl. Graver fra Jernald, s. 76, fig. 158—162. 3 Gustafson sier (Ab. 1891, s. 138) at bronsenaalen synes at være fra vikingetiden; men denne form (med kubisk hode) kjendes ogsaa i fund fra folkevandringstiden, se Ab. 1882, s. 174,