Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
semitiske sprogs vedkommende hadde jeg til en begyndelse
faat allerede av min lærer professor Broch, der gav os et
litet kursus i sammenlignende semitisk formlære. Saa
hadde jeg dernæst paa egen haand søkt at gjøre det samme
med hensyn til de indo-europæiske sprog — til hvilken
gruppe jo ogsaa vort eget sprog hører — ved hjælp av den
veiledning jeg kunde faa i saadanne mænds verker som
Georg Gurtius og August Schleicher. Men meget blev det
naturligvis ikke jeg kunde række.
Desuten savnet jeg en almindelig oversigt over spro-
gene i verden i det hele og navnlig over den store gruppe,
som man pleier betegne som de <agglutinative» sprog,
hvortil jo ogsaa madagassisk hører. Endelig hadde jeg
ikke støtt paa nogen bok som ikke blot gik ind paa sprog-
studiets historie i sin hele bredde, men ogsaa søkte at
føre ind i sprogets aand og vise at det er en levende orga-
nisme, hvori tankelivet stadig er virksomt og som i sin
væsentlige enhet midt i al forskjellighet gir os et saa
lærerikt billede av sjælelivet hos de forskjellige folk.
Alt dette fandt jeg i disse «forelæsninger», og
det i den aandfuldeste fremstilling. Derfor virket disse
to bind paa mig som en ny aabenbaring, der gav sprog-
studiet et mere ideelt sving. Det blev derfor min kjæreste
sproglige lektyre paa hele reisen, under hvilken jeg da
ogsaa fik gjennemstudert det væsentligste av dem.
Det glædet mig ogsaa meget at se med hvilken styrke
Max Milller i disse sine forelæsninger betoner i hvor nært
forhold sprogvidenskapen i videre forstand staar til kri-
stendom og mission. Sprogvidenskapen har sin rette forut-
sætning i «sprogunderet paa pinsedag». Indtil da var der
faa som bekymret sig om at studere «barbarernes» sprog.
Man bekymret sig kun om sit eget: Jøderne kun om sit
eget tungemaal, den græsk-romerske kulturverden bare
om græsk og latin, d. v. s. hvis ikke praktiske forretnings-
hensyn tvang til at gaa videre. Men selv i saa fald
saa man i regelen ned paa de andre sprog med foragt. Først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
