- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
35

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aviserne, de kunne altsaa umulig undgaa Paavirkning. De
udsættes paa denne Maade for ligefrem Efterstræbelse af den
anklagedes Venner, som ville søge at stemme dem gunstig og om
muligt bestikke dem. Først naar aj Vidneførsel er til Ende, naar
Advokaterne have holdt deres Taler, naar Dommeren har
resumeret hele Sagen og paapeget, hvad det er, Juryen skal afgøre, og
efter hvilke Lovforskrifter, først da afsondres den, og man bliver
da lige saa pedantisk nøjeregnende med enhver Paavirkning ude
fra, som man hidtil har været lax.

Under disse Omstændigheder maa Chancen for Frifindelse
altid bliver større end for Domfældelse. Selv om Kendelsen lyder
paa »skyldig«, er ikke dermed alt Haäb ude for Forbryderen.
Under den lange Procedure have hans Sagførere efterhaanden
opsamlet et Reservefond af Exceptioner imod Dommerens
Afgørelse af forefaldende formelle Tvistigheder, og ud af dem lader
sig saa ofte finde en saa stor error, at man ved Appel kan faa
Dommen kasseret. Saa begynder det hele forfra med en andert
Jury, som man, belært af Erfaringen, søger at faa gjort mindre
stræng end den forrige.

II.

Kriminalprocessen imod Guiteau, Præsident Garfields Morder,
vil endnu være i frisk Erindring ogsaa her i Evropa. Umiddelbart
efter Attentatet, som fandt Sted den 2den Juli 1881 paa
Baltimore - Potomac Jæmbanestationen i Washington, blev Guiteau
arresteret. Processen imod ham aabnedes dog ikke straks, man
vilde afvente Udfaldet af Saaret, ti det maatte bero paa, om
Garfield levede eller døde, hvorledes Aktionsordren (the indictment)
skulde affattes. I Begyndelsen af September førtes den døende
Præsident til Badestedet Elberon i Staten New Jersey, og her
ud-aandede han den 19de September. Det Spørgsmaal opstod da,
om Morderen skulde tiltales i District of Columbia, hvor
Forbrydelsen var begaaet, eller’ i Staten New Jersey, hvor dens
endelige Følge var indtraadt. I Henseende til Straffene vilde det
ingen Forskel gøre, ti ingensteds findes nogen Bestemmelse om,
at Mord af en Præsident eller anden høj Embedsmand, eller
Attentat derpaa, bliver at straffe anderledes, end om Handlingen
var begaaet imod en hvilken som helst anden Person. Derimod
vilde Valget imellem forum delicli og forum delicli perfecti, som

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:37:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free