Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Kammerherre C. St. A. Bille: Nævninge-Retter i Nordamerika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
man udtrykte det, faa Indflydelse paa Procedurens Former. Man
bestemte sig endelig for Washington, og det blev saaledes
Rettergangsformerne for District of Columbia, som fik Anvendelse. Disse
ligesom Distriktets hele øvrige Lovgivning skrive sig for en
overvejende Del fra Staterne Virginia og Maryland, som i sin Tid
afgav Territorium til Unionens Hovedstad, og navnlig er den
Lovgivning, som den 27de Febr. 1831 bestod for Maryland, gjort
gældende for Distriktet. Man vil saaledes let forstaa, at
Retstilstanden er noget antikveret, og desuden er den ved senere
specielle Love for Distriktet bleven temmelig indviklet og uklar.
Medens Guiteau som Varetægtsarrestant og Anklaget
hensad i Fængslet, tilstodes der ham en meget udstrakt Frihed.
Han læste med Graadighed Aviser og mættede sin bundløse
Forfængelighed ved overalt at se sit Navn gentaget, han spiste og
drak, som han vilde og modtog Besøg i den videste Udstrækning.
Det amerikanske Publikum er barnagtigt efter alt, hvad der har
gjort Opsigt, og der gik ingen Dag, uden at der kom Folk i store
Skarer for at se Guiteau; snart udviklede sig heraf en formelig
Forretning, idet Morderen solgte sit Autograf eller sit Fotografi
med egenhændig Underskrift. Guiteau var fuldstændig forarmet
og trykket af Gæld, da han fattede Planen til at myrde
Præsidenten, og medens hine Indtægtskilder strakte rundelig til for
hans personlige Bekvemmeligheder, var der ingen Midler til at
engagere Defensorer for ham eller afholde Udgifter ved
Vidneførsel; som det oven for er bemærket, sørger det offentlige ikke
herfor. Hvis ikke hans Forbrydelse havde vakt en almindelig
Afsky og været saa ganske uden undskyldende Omstændigheder,
vilde private Sammenskud hurtig have klaret denne Vanskelighed,
men nu indkom der kun nogle faa anonyme Beløb, Der var til
sidst ikke andet for, end at Guiteaus Svoger Scoville, en
ubetydelig og lidet kendt Sagfører i Chicago, maatte overtage
Defen-sionen; han havde kun ringe Erfaring i kriminelle Sager og søgte
derfor Bistand af et Par yngre Jurister i Washington, men disse
skiltes snart fra ham, og han stod i Grunden alene imod de tre
Anklagere. Han havde næsten sin værste Kamp at består med
Guiteau selv, som ikke vilde erkende ham for sin Forsvarer og
uafladelig faldt ham i Talen med Rettelser og Indsigelser.
Yderligere besværedes han af sin Hustru, Guiteaus Søster, som mødte
daglig i Retten med sin ni- eller tiaarige Datter og tog Del i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>