Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
imod sig, idet der sidste Gang var 3 fraværende. Forslaget var
altsaa forkastet; men et Fremskridt var dog gjort, idet flere
Bønder end sidst havde stillet sig venlig overfor det. Regeringen
fremsatte Forslaget paany, og for sidste Gang kom det saa fore
i 1869. Da saa’ man et underligt Syn: Regeringen modarbejdede
af alle Kræfter sit eget Forslag, dets Organ indeholdt milelange
Artikler om al den Fordærvelse, Forslagets Vedtagelse vilde føre
til, og intet Middel blev uforsøgt for at knække det; saaledes blev
en af dets varmeste Forsvarere, Dr. O. J. Broeh, udnævnt til
Statsraad fire Dage før det skulde frem, og den Mening var
almindelig, at saa var gjort for at berøve Forslaget en af dets
dygtigste Forsvarere og lade Dr. Brochs Suppleant, Forslagets
afgjorte Modstander, Højesteretsassessor Lambrechts, komme ind
i Stedet. Det var da heller ikke længe, Dr. Broeh kunde komme
overens med det Stangske System.
Grunden til denne Ministeriets Svingning er klar.
Forholdene var ikke blevet lidet forandrede siden 1866.
Jaabæk-bevægelsen havde i disse Aar naaet sit Højdepunkt, og den havde
med sin Leder i Spidsen gledet ind i den politiske Tankegang,
Sverdrup førte Ordet for. Et fast, enigt Venstreparti holdt paa
at danne sig, Sverdrup var ikke længere Høvdingen uden Hær.
Listerbonden Søren Pedersen Jaabæk, jævngammel med vor
frie Forfatning, er vel en af de mærkeligste Skikkelser, vort Land
har fostret i dette Aarhundrede. Hans Modstandere skældte ham
ud for en grov Materialist, nu forstaar alle og enhver, at større
Idealist skal man have vanskeligt for at træffe paa. Men et
Menneskes Idealer bliver naturligvis kun saa store, som hän har haft
Lejlighed til at møde dem i Livet. Og hvad Jaabæk mødte i
Livet, den Gang han 30 Aar gammel kom ind i det offentlige
Liv, han siden uden Afbrydelse skulde tage Del i, det var de
fortrykte, forpinte økonomiske Vilkaar, vort Landsfolk levede under.
Nu, saa tog han fat der og arbejdede med en mageløs
Ihærdighed. Rundt omkring over det hele Land rejste der sig
Bondevenforeninger, hvori der ivrigt drøftedes, hvorledes man skulde
forbedre sine Kaar. I Begyndelsen stillede Embedsmændene sig
saare venlig til disse Foreninger og mødte hyppig op der; den
økonomiske Sans har altid været vore Embedsmænds stærkeste
Side, »en Bonde paa hans Mødding« det skønneste Syn, de kunde
have. Men Herligheden varede ikke længe; det begyndte at gaa
op for Jaabæk, at en af Hovedgrundene til vore trange økonomiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
