Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forhold var det raadendé Embedsmandspartis Flothed paa
Stortinget, og fremfor alt syntes det ham, at der fandtes en
uforholdsmæssig Mængde unødvendige Embeder i Landet, og at
Embedslønningerne Vare for store. Tanken blev grebet med Begærlighed
af Bondevenforeningerne, men saa var det ogsaa forbi med
Broderskabet mellem dem og Embedsmændene. Saaledes som da
Jaabæk blev udskældt! Men det. havde en gavnlig Virkning paa
ham, hans Syn udvidedes, han forstod, hvor Fejlen laa, at
Bønderne ikke brugte den Magt, Forfatningen gav dem, ikke havde
Oplysning og Selvfølelse nok, ikke fulgte med sin Tid. Rastløs
gav han sig til at læse og gruble, og saa blev han den Mand,
han nu er, i Frisind og vidt Blik jævnsides med de forreste i.
Tiden. Og lige ihærdig, lige konsekvent arbejdende mod sine
nye Maal som før mod sine gamle; Statskirkens Ophævelse,
Indførelse af Parlamentarismen, Kvindernes Ligestilling med Manden,
Tankens og Aandslivets Frihed har i ham fundet lige saa djærv
og uforfærdet en Forsvarer som før en Pensionsnedsættelse fra
1600 til 1400 Kroner.
Det maatte falde af sig selv, at denne nye Jaabæk stillede
sig i et helt andet Forhold til Sverdrups Bestræbelser end føl-,
og det tydeligste Vidnesbyrd derom var, at han, som hidtil havde
stemt mod aarlige Storting, nu stillede sig paa Reformens Side
og arbejdede for den i sit Blad. »Alliancen mellem Sverdrup og
Jaabæk«, som Højrebladene nu utrættelig begyndte at male paa,
var fuldbyrdet. Og det viste sig straks, at der var kommet en
hel anden Kraft og Paagaaenhed ind i de liberale Rækker.
Marineministeren havde gjort sig skyldig 1 store Overskridelser af
det bevilgede; før vilde man have strøet Sand paa sligt, nu
foreslog Sverdrup og vedtog Stortingsflertallet et Mistillidsvotum saa
skarpt, at Marineministeren gik af. Og om end knebent nok, gik
et Forslag om Stemmerettens Udvidelse igennem; havde ikke
Kongen haft sit Veto, kunde »Proletariatet« være sluppet ind. I
Sandhed, der var Fare for de gamle Guder, om Hovedstaden nu
hvert Aar skulde se dette Storting i sin Midte!
Indførelsen af aarlige Storting kunde uden Vanskelighed
have yæret hindret, . dersom vi den Gang havde haft et
Højreparti 9om nu. Men det havde endnu ikke lært at lystre Parolen
fra Hovedkvarteret. »Morgenbladet« skrev og græd, og det græd
og skrev, men lige lidet nyttede det, Folk forstod ikke, hvad del
var for en Fare, der var paa Færde, og ikke et eneste Blad i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
