Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hde Landet støttede Morgenbladet.- Det var jo heller ikke saa
let at forstaa. Her havde Regeringen to Gange fremsat et
Forslag , og saa skulde Regeringens egne Tilhængere modarbejde
dens Forslag. Det var ogsaa dette Forhold, som tog Brodden
fra Modstanderne mod Forslaget og gav dets Forsvarere de bedste
Vaaben i Hænderne. Saa gik da Forslaget igennem med 81 mod
30 Stemmer, og Regeringen kunde jo ikke andet end sanktionere
sit eget Forslag.
Denne Sag havde bidraget betydelig til at skabe og fæstne
et liberalt Fremskridtsparti, og hvor anerkendt Sverdrup var dets
Fører, viste sig deraf, at han fra nu af blev valgt til Stortingets
Præsident. Hvad der endnu manglede i Fasthed og Enighed
skulde komme, og højres Partiformaal var det; som her skulde
hjælpe mere end noget andet. Ti nu kom det Tidspunkt, da
højre utilsløret maatte træde frem med sine Planer, og en vældig
national Forargelse samlede venstres Rækker. Det var
Unionsforslaget, som skulde under Behandling.
Statholderstriden i 1860 var som bekendt Oprindelsen til
det Stortinget havde vedtaget Ophævelsen af en
Grundlovsparagraf, der tillod Kongen at indsætte baade svensk og norsk
Mand til Statholder i Norge, men da rejste der sig et sandt
Raseri i den svenske Rigsdag; man paastod, denne Sag kunde ikke
drives igennem uden svensk Samtykke, at Norge var et af
Sver-rige erobret Land, og at nu maatte der foretages en saadan
Re-vission af Unionsvilkaarene, at det kunde blive klart for alle og
enhver, at Norge var en Provins. Den svenske Regering stemte
i med, Kongen lod sig skræmme, nægtede Statholdersagen sin
Sanktion, skønt han før havde lovet den, og lod sig af det svenske
Statsraad diktere de Udtalelser om en Revision, dette ønskede.
Stortinget mødte dette Angreb med overlegen Ro og erklærede,
at Unionen skulde vedblive at være, hvad den for Tiden var,
>ingen norsk Mand, der agter sit Fædrelands Rettigheder og sin
egen Ære,« kunde gaa det mindste Fnug ind paa de svenske
Fordringer. Og hvad Stortinget udtalte, det genlød over hele
Landet; der var kun én Vilje, én Tanke. I dette Aar var det,
at der for første Gang kom ordentlig Liv i Skyttesagen i Norge;
men paa den svenske Rigsdag var det jo ogsaa blevet udtalt, at
man burde »piske sturskheden« ud af Nordmændene.
Trods det norske Stortings bestemte Udtalelse vedblev
imidlertid det svenske Statsraad at drive paa med sine Fordringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
