Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Revision af Unionsakten paa Grundlag af sammensat
svensknorsk Statsraad, og et Unionsparlament, sammensat efter
Folketallet, altsaa i et Forhold som fire til en og en halv, — den
fuldstændigste Forhaanelse mod norsk Selvstændighedsfølelse, man
vel kunde tænke sig. Det norske Justits-Departement svarede
klart og værdigt og fremhævede bl. a. den Kendsgerning, at den
svenske Regering tidligere baade offentlig og privat havde
erklæret sig enig i, at Statholdersagen var en udelukkende norsk
Sag. Da kom der Besked fra den norske Minister i Stokholm, at
disse Udfald mod den svenske Regering skulde slettes; det blev
nægtet, og Følgen var en Ministerkrise, som endte med, at tre
Stalsraader gik af, og Stang kom ind i Stedet. Men vel at
mærke: først blev Justitsdepartementets Foredrag rettet, paany
vedtaget og underskrevet af Regeringen, og saa først blev Stang
udnævnt, med andre Ord, han var ikke udnævnt paa det
Program, ät Revision skulde nægtes, og det vilde her sige det samme,
som at han lod sig udnævne paa det Program, at Revisionen
skulde fremmes; ti nu var den norske Regering bleven
»medgørlig«’, og derfor maatte for det første de Medlemmer fjærnes,
der stod paa det gamle Stade og ingen Revision vilde have, saa
længe Svenskerne tænkte, som de gjorde, og for det andet
maatte man faa nye Medlemmer, hvis »Medgørlighed» man kunde
stole paa.
Saaledes begyndte det Stangske Ministerium, og
Begyndelsen varslede ikke godt. I Stortinget var der heller ikke den
Enighed og Kraft som før; Stangs Tilhængere prøvede paa at faa
frem en Udtalelse, der i Grunden intet sagde; det lykkedes ikke,
Stortinget fastholdt sit gamle Standpunkt, men dets Udtalelse var
unægtelig ikke saa ren og klar som forrige Gang. Samtidig
drejede Morgenbladet mere og mere, indtil det gennem en Række
halsbrækkende Manøvrer og Fortolkninger havde faaet det derhen,
at Revision burde foretages, og at det i Grunden var Stortingets
Mening, at saa burde ske. En Unionskomite blev besluttet
nedsat, den norske Regering havde ikke haft det mindste at sige
derimod, og det gjaldt nu blot om at finde villige norske
Redskaber. Dette var imidlertid ikke saa let. Men saa kom det
skæbnesvangre Aar 1864 og dermed Vendingen.
Vi véd alle, hvad 1864 har været for de gamle
nationalliberale, en Gravlægning af hele deres Ungdom, en Opgivelse af
alt, hvad de før havde troet paa. Det, der blev tilbage af hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
