Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Højskoleforstander V. Ullmann: Johan Sverdrup og den norske Forfatningskamp. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilslutning. Det er næppe muligt at finde et konservativt Parti
med saa trangt Syn og saa uigennemtrængelige Rækker, som det
norske; ti der er ikke en af dem, som kan sige, hvad de dog
egentlig vil i Verden, hvorfor de staar, som de staar. En Gang
troede de dog, de var Intelligensen i Landet; nu véd de saa godt
som nogen af os andre, at de i’ den Sag langt og for længst ere
overfløjede af venstre.
Ejendommeligt er ogsaa det Forhold, hvori dette Parti
staar til Kongemagten; ogsaa dette er en Arv fra den gamle
skandinaviske Bevægelse. Dennes Maal var det jo Meningen at
gennemføre ved Hjælp af Kongen; de tre Rigers Krone paa et
Hoved, det var Maalet. Om det store, almindelige Folk var med
eller ikke, det kom ikke Sagen ved, blot de havde Kongemagten
til sin Raadighed, kunde benytte den til Gennemførelse af sine
Planer. Dette er det, som ogsaa følger dem over i
Forfatnings-striden, de slaar en Ring om Kongen, lader ikke et Ord, ikke en
Oplysning fra andre Kanter end deres egne komme indenfor
Ringen, og naar saa Folkemagten bliver altfor ubehagelig
nær-gaaende, saa skyder de ansvarlige Ministre den uansvarlige Konge
frem foran sig, og saadan Overtro har de selv levet sig ind i
overfor Kongemagten, at de ikke kan tænke andet, end at det
maa imponere andre lige saa meget, som det imponerer dem
selv. Allerede i 1869 forsøgte det Stangske Ministerium at gaa
denne Vej. Da Stortinget, som før nævnt, i dette Aar tvang
Marineministeren til at gaa af, kom der et kongeligt
Protokol-diktamen, som protesterede mod saadan Adfærd fra Stortingets
Side. Det skulde ikke blive sidste Gang, Kongen saaledes
personlig blandedes op i Striden, tvært imod, [den skulde snart faa
Udseende af en Strid mellem Kongen og Folket. Men man leger
ikke ustraffet med Ilden.
Der var ved Kampen for aarlige Storting og for
Bevarelsen af vor selvstændige Stilling overfor Sverige kommet Kraft
og Enighed i Venstre. Det var til Dels ogsaa nye Mænd, som
mødte paa det første aarlige Storting i 1871. Gamle Ueland var
gaaet bort, og den Skare var ikke stor blandt hans Partifæller fra
gamle Dage, der nu havde samme Standpunkt, som han i 1869,
da han sagde, at aarlige Storting var den sidste Forandring, som
maatte foretages i Grundloven. Tvært imod, Sverdrups politiske
Program blev nu såa godt forstaaet, at Statsraadssagen fik et
stort Flertal for sig, og da den saa nægtedes Sanktion, brød For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
