Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Cand. phil. J. Iversen: Tilgivelsens Sødme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilsidst gik han ind i en lille sodet Beværtning for at
bedøve sig og glemme. — Den tunge Fuselstank gjorde ham syg,
den raa Latter skar ham i Ørerne, han skyndte sig bort for ikke
at faa ondt.
Tankerne fulgte med, han søgte at jage dem bort, de
vendte trofast tilbage. —
De undte ham hverken Ro Dag eller Nat, de rugede ved
hans Hovedgærde og jog Søvnen fra hans Øjelaag, de fulgte ham,
hvor han gik og stod og hviskede: Tyv, Tyv! ind i hans Øre.
Han var dødelig træt; i flere Dage havde han ikke hvilet,
i to Nætter ikke sovet; — han gennemgik for hundrede Gang
det hele, Tyveriet, Opdagelsen og den vidunderlige Frelse. Det
var jo slet ingen Frelse, det havde været meget bedre, om han
straks var bleven arresteret.
Det lød i ham: Jeg vil ikke lade Dem straffe, for De er et
stakkels, skrøbeligt Menneske. — Var han da saa slet, at Straf
ikke kunde frugte? Han havde jo kun glemt sig en, eneste Gang.
Der dukkede nogle Reminiscenser op, som han havde læst
om Menneskets Værd og Stolthed.
Var det Godhed, saadan som Præsten havde behandlet
ham, som Katten leger med en Mus? — Var det Barmhjærtighed
at tilgive ham og give ham Penge oven i Købet? — Det var
bare Haan og Fornærmelse! Præsten havde taget Selvagtelsen
fra ham og gjort ham led og væmmelig ved sig selv.–––––—
Hvordan skulde han dog føle, at han var noget værd
endnu, hvordan skulde han blive Menneske igen?––––—–––––
Da gryede en Tanke frem i hans Sind: Straf!
Den voksede i ham og hviskede til ham: Straf! Den fyldte
hans Sjæl og raabte: Straffen vil gøre alting godt, søg den op,
mæld dig selv, gaa hen og mæld dig!
Og drevet fremad af usporlige Magter, viljeløst manet af
indre Stemmer løb han forvildet, febersyg, ude af sig selv ind
paa den nærmeste Politistation:
»Jeg har stjaalet en Frakke.«
»Hvor har de Frakken?« spurgte Assistenten.
»Jeg har den ikke, — Præsten fik den tilbage.«
»Hvad for en Præst?«
»Pastor Clavsen i Stormgade.«
»Aa, Nerup! Vil De tage Dem af den Karl?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
