Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober - Frk Clara Bergsøe: Teaterindtryk fra sidste Parisersæson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dødsmaaden, der saa kort udtrykkes i Comment? Ah je
com-prends, da hun ser den røde Strikke, alt var sekundvis paa
hinanden følgende Glimt af et henrivende Geni, smeltet sammen
i en hendøende Regnbues endnu straalende Farver.
Det er god Politik af Sardou ikke at lade Theodora trykke,
ti al Nyhedens Spænding er nødvendig for at holde Interessen
fangen. Set anden Gang, virker det sløvt, og mange Ufinheder
træde frem. Man tager sin Tilflugt til den historisk korrekte
Iscenesættelse, føler sig til Slutning som paa et byzantinsk
Museum, hvor en kvindelig Virtuos har faaet det Indfald at iføre sig
nogle af de kostbareste Kostumer, for at fremsige noget, der
mere klæder hendes Talent end passer til Dragten. Man lærer,
at den Tids Kejserværdighed har forstaaet at repræsentere, og
at der den Gang i det mindste var Metode i Galskaben. Første
Tableau viser os Kejserinden i liggende Stilling. Tunge
Guldbrokader og Juveler dække tyngende hele Skikkelsen, medens kun
Fødderne nøgne strække sig i magelig Ynde. Som Scepter en
Stængel af hvide Liljer, hvis drømme-svangre Duft endnu pirrer
hendes slappe Sanser. Ved hendes Side et uhyre Klokkeapparat i
dæmonisk Slangeform, hvis højtidelige Klang minder om, at en
Dødsdom ofte lurer bag dens Kalden. Femte Tableaus
Cirkusforestilling viser os al Østens farvefulde Pragt, ledsaget af fin, dæmpet
Musik. Foran Kejseren svinges skøntformede Røgelsekar, men
naar Kejserinden træder ind, slank som en Vandstraale i sit
lyse-blaa Slør, hvori Diamanterne dirrende trille som blinkende Draaber
i Sollys, saa følges hun af hvidsilkede, guldbroderede Pigebørn,
der baglændsgaaende ødselt udsende Skyer af mørkerøde
Rosenblade, der blødt myldrende sænke sig ned om denne Undine.
Man forstaar, at alt dette ikke er det sædvanlige
Sammensurium af en Balletmester, og dog mere fremhæver end dækker
det Stykkets Mangler. Man føler, at en ydre Korrekthed er
magtesløs, hvor den historiske Aand mangler.
I Fortrin som i Mangler et fuldstændigt Modstykke til
Theodora, blev Daudets l’Arlésienne opført paa Odéon i
Slutningen af Saisonen. Dets Udygtighed i Anlæget, dets tekniske
Mangler, dets Kedsommelighed, alt blev fremhævet, selv af Daudets
Venner, og dog blev det af Pariserne modtaget med et Liv og en
Bevægelse, der mindede om Fiskens, der fra det tørre pludselig
bliver kastet i Vandet. Som den gik man, spillende med Finner
og Hale, til Bunds af Henrykkelse. Man fandt rigtignok ikke, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
