Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Former for Absolutisme ansaa han den, som overdroges til et
Stykke Papir, for den værste. —
Det er en forunderlig Modsætning, Sibbern statuerer
mellem Overvejelse og Beslutning, og den er sikkert lige saa lidt
holdbar i Politiken som i Psykologien. Ethvert Motiv, der
kommer frem under Overvejelsen, faar ogsaa sin bestemmende
Indflydelse ved Beslutningen, og kunde vi helt gennemskue, hvad der
gaar for sig i vort Indre under Viljesakten, vilde vi ofte finde, at
Beslutningen staar som Afslutning af en Proces, hvor det
tidligere helt igennem bestemmer det senere. Det er altid et Tegn
paa indre Splid og Disharmoni, naar Beslutningen bestemmes ved
noget, som ikke har kunnet sejre under Overvejelsen, og det vil i
Reglen være til det onde, naar det sker. Sibberns politiske Ideal
vil paa tilsvarende Maade føre til en Disharmoni, eller ogsaa til
at Kongemagten drager Slutningen af, hvad der i den offentlige
Debat er kommet frem. — I første Tilfælde — altsaa naar
Kongemagten og den offentlige Mening ere uenige — vil det
Spørgs-maal opstaa, om i Reglen Kongen eller Folket har rigtigst Blik
paa Tingene. Antager man, at Kongen i Reglen har Ret, hvor
bliver saa egentlig »den republikanske Aand« af? Saa kan Kongen
i det højeste være forpligtiget til at tage et Forsigtighedshensyn,
eller et pædagogisk Hensyn til den offentlige Mening, men
Debatten og Kontrollen af alt med alt bliver illusorisk, og det bliver
da vel dog hensigtsmæssigst at standse den ørkesløse Drøftelse.
Frederik den sjettes berømte Sætning: »Vi alene vide, hvad der
tjæner til Undersaatternes sande Vel«, i hans afslaaende Svar
paa et Andragende om udvidet Trykkefrihed, er den logiske
Konsekvens af denne Opfattelse. Antager man derimod, at den
offentlige Mening i Reglen har Ret, vil man omvendt i Kongemagten
faa en stadig Hindring for Fremskridt og en Fare for Staten. —
Man vil da drives over til den anden Mulighed, at Kongemagten
skal udøve og fuldbyrde Resultatet af den offentlige Debat.
Men i saa Fald vil det være hensigtsmæssigst, at dette Resultat
. udtrykkelig formuleres og slaas fast, og det kan kun ske ved en
Afstemning, altsaa ved at Folkerepræsentanterne (eller Folket
gennem sine Repræsentanter) have Del i Statsmagten.
En Sætning maa man give Sibbern Ret i, og det er den,
at alle statsretlige Garantier ere moralske. Det giver ingen
Sikkerhed, at Folkets valgte Repræsentanter faa Andel i Statsmagten,
naar det kun beror paa Regeringens egen Vilje, om den skal
57*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
