Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tage noget Hensyn til deres Afstemning. Dersom Sibbern havde
oplevet Hundredaaret efter sin Fødsel, vilde han have faaet en
Erfaringsbekræftelse paa sin Sætning.
Men for ret at vurdere hans politiske Opfattelse, maa man
lægge Hovedvægten paa den republikanske Aand, han fordrer
skal herske i Monarkiet. Hvad han vil udelukke og hindre, ar
Standsforskellenes Skærpelse og Uddannelse af et Aristokrati
Han vilde hverken have et Adels- eller et Embedsaristokrati, og
han frygtede for, at i en »Fristatsforfatning« vilde det blive
»Velstandsfolket«, der kom til at regere over »Lavmandsfolket«.
Det havde efter hans Opfattelse været de danske Enevoldskongers
Bestræbelse at arbejde paa Folkets Emancipation. Selve
Regerings-forandringen 1660 betragtede han som en Frigørelse af
Borgarstånden. Fra dette Aar af regnede han derfor Friheden i
Danmark. Især virkede Frederik den tredje og Kristian den femte,
og senere igen Kronprins Frederiks Regering fra 1784
overordentlig meget til bedste for Lavmandsfolket og for almindelig Lighed
mellem Landets Borgere. Intet harmede Sibbern mere, end naar
han hørte de liberale Politikere tale om Tiden før 1848 som en
Ufrihedstid. Han havde selv foretaget et grundigt Studium af det
17de og 18de Aarhundredes danske Historie. Endnu i sine
»Samfundsbetragtninger« (Første Hæfte 1865) siger han:
»Dersom jeg i min høje Alder turde tænke paa sligt, vilde jeg nok
forsøge en historisk-filosofisk Gennemgaaelse af Danmarks Historie
fra 1536 af........ Det er især for dem, som deltage i Politi-
ceringerne, at jeg ønskede Skildringer af Danmarks indre
Stats-og Folke-Udviklingshistorie, skreven saaledes, at de
vigtigste Kilder, de kongelige Forordninger, og hvad der blandt
Reskripterne maa stilles sammen med dem, retteligen blive
gennem-granskede, og det betydelige i dem fremdraget«. Han fremhæver
med Rette, at heri ligger Kontinuiteten i det danske Folks Historie.
Han vilde højlig have glædet sig ved Edv. Holms forskellige
Arbejder over Danmarks indre Udvikling under Enevælden og vilde
have fundet en Bekræftelse for sine Anskuelser i dem. Han har
her et grundigere historisk Blik end de nationalliberale Politikere,
som vare saa optagne af deres egen Statsvisdom, at de saa lutter
Mørke forud for deres egen Tid, ligesom de da ogsaa have ment,
at der vilde følge lutter Mørke efter dem. Derimod saa han ikke,
at Enevælden uddannede et Embedsaristokrati, som paa sin Vis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
