Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
maatte blive en ny Hæmsko for Udviklingen. Men deri saa de
nationalliberale Politikere ikke klarere end han. —
Nu vilde Skæbnen, at Danmark alligevel skulde have en
Fristatsforfatning, og skønt Sibbern ikke ansaa denne for den
ideale Forfatning, saa han dog, at det ikke kunde være
anderledes. Han protesterede kun mod, at det var Friheden, der 1848
blev skænket Folket. Friheden kan ikke skænkes. Det var
Magten, der blev delt mellem Konge og Folk. At det kom dertil,
skyldtes efter Sibberns Opfattelse flere forskellige Omstændigheder.
Den herskende politiske Bevægelse i Europa forplantede sig ogsaa
til os, og de ivrige liberale Agitatorer (»Røropsmændene«, som
Sibbern i sit Sprog kaldte dem) vare ikke fornøjede med den
gamle Forfatning. Derhos var Frederik den syvende ikke skikket
til at hævde Enevoldsmagten. »Man maa sige, at for ham var
den nye Statsindretning en stor Lykke; ti dels befriede den ham
for Regeringspligter, som han aldeles ikke var skabt til — ej
heller havde søgt at uddanne sig til — at kunne opfylde blot
nogenlunde, som sligt af Mennesker kan fordres, dels satte den
ham i et saare godt og tillige menneskeligen frit Forhold til
Folket.« Kun Skade, at denne »lidet kongeforstandige« Mand
ikke forstod at bruge den Del af Magten, han beholdt tilbage!
(Meddelelser af et Skrift fra Aaret 2135. Første Del, p. 645 og
flere St.).
Folket var egnet til den nye Forfatning. Under
Enevælden var Ligheden bleven fremmet, og Emancipationen
gennemført. Det var et stort Held, at den nye Forfatning ikke kom, før
den kunde grundlægges paa en meget bred Basis, med saa
udstrakt en Valgret. Man slap derved i Danmark for den
Modsætning, som sætter andre Lande i saa stor og stadig Uro:
mellem de stemmeberettigede og ikke-stemmeberettigede. »Det
saa-kaldte Demokrati staar overalt bagved Stændersalene og vil ind;
lykkeligt det Land, som har aabnet Dørene helt for det, og med
det samme aabnet en. Tumle- og Kampplads ej blot for det, men
tillige for dets Modstandere og Modkæmpere.« Egnet var Folket,
ikke modent; ti modent bliver et Folk kun ved Hjælp af selve
Forfatningen. Alt kunde være gaaet godt, dersom kuh ikke de
nationalliberale Ledere havde manglet den Modenhed, som maa
fordres af dem, der ville styre Statsskibet; Modenhed til at affatte
Søkortet havde de maaske nok« (Samfundsbetragtninger. Første
Hæfte, p. 18, 42 f.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
