- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 2 (1885) /
852

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - H. Høffding: Frederik Christian Sibbern. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvor oprigtig Sibbern havde sluttet sig til Aanden i den
nye Forfatning, da den historiske Udvikling havde ført den med
sig, fik han to Gange Lejlighed til at vise, under det Ørstedske
Ministerium og under Grundlovskampen 1865—1866.

Det Skrift, han udgav under det Ørstedske Ministeriums
Kamp med Rigsdagen (»Om og i Anledning af Kampen mellem
de tvende højeste Statsmyndigheder i Danmark«) er af ikke liden
Interesse netop i vore Dage. Man finder der en Række af
Klagepunkter, som paany ere komne frem her hjemme under den
nuværende politiske Strid. — Sibbern klager over, at Ministeriet
har draget Kongen ind i Striden. Den frie Adgang til Kongen
staar ikke længer aaben, saaledes som den i lang Tid havde
været i Danmark. »Det var,« siger Sibbern, »næppe
hverken statsrigtigt eller statsklogt, at den frie Adgang lukkede sig,
da man vilde komme med Adresser fra mange baade
Kongens Person og Kongens Kongeanseelse meget hengivne Mænd.
Regeringens Formaal fremmes næppe saaledes; langt bedre uden
Tvivl paa modsat Maade .... Man har derved rørt Folket paa
et meget ømt Sted, maaske især Folket i Jylland.« Det var jo
netop hvad Sibbern stedse havde fremhævet som Kongedømmets
Opgave: at staa i nær og levende Berøring med det hele Folk.
Han citerer i et andet Skrift med Begejstring den bekendte Sang
af »Kong Salomon og Jørgen Hattemager«:

Bestandig var. der Vej i Herthas Lund *

Fra Folkets Hytter op til Fyrstens Sale.

Den mindste selv sig nærmed Folkets Drot
Og bragte did sit Hjærtes Bønner
Og følte selv i Kongens Slot,

At han var en af Landets Sønner.

Det var nu forbi, og under en Fristatsforfatning! Under
Enevælden vilde det, efter Sibberns Mening, ikke kunne gaa saaledes!

Ved de mange Pressesager var Frygten for, at Regeringen
vilde Trykkefriheden til Livs, vaagnet. Embedsstandens Frihed
og Anseelse rokkedes ved adskillige Afskedigelser. Man rokkede
ved Rigsdagens Anseelse, og dog hører den lige saa vel som
Regeringen til de Myndigheder, danske Borgere ere undergivne, og
som de Kristne i Følge Romerbrevets 13de Kapitel skulle adlyde!
— Sibbern gør endelig opmærksom paa, at alle lovlige Midler til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 16:59:55 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1885/0862.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free