Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November—December - Cand. phil. L. Bruun: For god!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han maatte have gjort hende Urrf, ellers var hun kommen
og havde bedt om Forladelse,
Denne Stolthed — denne forbandede Stolthed, som det slog
ham, at hun havde fra Faderen — tydede stærkt paa en god
Samvittighed og et krænket Sind.
Tilsidst kunde han ikke undvære hende længer, og det
pinte ham mere og mere, at han havde saaret hende saa dybt
uden Grund.
Saa skrev han atter et Brev.
Hvorfor hun dog ikke kom op til ham; han længtes saa
usigelig meget efter hende. Hun kunde da nok vide, at det ikke
havde været saa slemt ment. Hun maatte jo vide, at hun paa
en Maade var hans virkelige Forlovede. Naar hans Moder var
død, vilde han gifte sig med hende. Det havde han jo lovet
hende saa mange Gange. Jeg venter Dig KL 5, sluttede det.
Hun kom ikke.
Derimod kom der en lille Dreng med et Brev.
»Alt er forbi mellem os. Siden jeg fik Barnet, har jeg
ikke elsket Dig, og jeg skammer mig over, at jeg alligevel er
bleven ved med at besøge Dig. Det første Brev, Du sendte
mig, tilgiver jeg Dig aldrig. Farvel!
Emma Jonsson.€
Andet stod der ikke. Ikke saa meget som en Hilsen eller
et Løfte om at ville mindes ham.
Hun slog altsaa ligefrem op med ham. Hvad mon hun
bildte sig ind. Han, en rig Mand, der stod langt over hende.
Og dog bedrøvede det ham mere, end det krænkede hans
Stolthed. Han holdt dog af hende med alle hendes Fejl. De
havde da ogsaa været to om Barnet.
Han gjorde flere Forsøg. Han tiggede hende endogsaa
i flere Breve om ikke at forstøde ham. Men alt var forgæves.
Hun klamrede sig fast til sit sidste Haab — til sin nye
Kærlighed. For Bruddet havde aabnet hendes Øjne og renset
hendes Sind.
Hun fordømte nu virkelig sit Forhold til Løjtnanten, og
hendes Forhold til Styrmanden havde altid haft Renhedens
Tillokkelse.
Hun tænkte sig som hans Kone; hun tænkte sig ogsaa i
hans Favn; men skammede sig inderlig, straks denne Tanke kom
op i hende.
Tilskueres. 1885. 60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
