Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - E. Skram: Den nye Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos sig i Sængen, i den Anledning tager Mod til sig og sætter
igennem, at Marthe faar Sønnen at se, saaledes vil Lies Bog hos en og
anden fremkalde Beslutningen om for Alvor at støtte de
Bestræbelser, der gaar ud paa at hjælpe en naturlig Moral og
Sædvanelov frem i Verden i Modsætning til den unaturlige, der nu i
adskillige tusend Aar har tæret paa Menneskenes, særlig Kvindernes,
aandelige og legemlige Sundhed. Og sker det, er Lies »Hensigt«
naaet med den friskt fortalte og alvorlige Historie om
Kommandørens Døtre.
Han vil nemlig lære Menneskene, at de ikke uden
Nødvendighed bør gøre hverandre Fortræd. Det er en Revolution han
vil fremkalde af uberegneligt Omfang.
Krohg og Garborg er ikke Moralister. Deres Kunst er dem
for stærk. Naar de skriver, er de i Fængsel. Først naar Bøgerne
foreligger i Trykken, læser de dem, som vi andre læser dem —:
med Udbytte for Aand og Følelse. Der opstaar Forestillinger i dem
om Tilstande i Verden, der er slette eller gode eller ingen af Delene,
og de tænker sig Muligheden af Forbedringer eller Forandringer.
Men under Udarbejdelsen har de kun haft én Lov skreven i deres
Hjærter og foran dem paa Væggen i Cellen, hvor de er
indespærret, Kunstens evige Lov: Vær sand!
Der er fabiet overmaade meget om den »frie« Kunst. Det
er for Arne Garborg og Christian Krohg Ord uden Mening. Kunstens
Kalden er for dem Lyden af en Dør, der smækker i, og en Nøgle,
der drejes om. Der sidder de og arbejder, og saa kan Verden
staa i Brand, de véd det ikke, saa længe Laasen holder. De har
ingen Pligter, ingen Opgaver fælles med de frie Borgere i
Samfundet, de skal kun det eneste: sige hvad de véd. Og sige det i
Billeder og Syner, som er saaledes beskafne, at de selv og andre
i Liv og Død vil staa inde for deres Virkelighed.
Der er for Tiden i Norden ikke andre Forfattere, der tager
Kunstens Opgave saa enkelt og saa strængt som disse to.
Krohg har tidligere kun nu og da skrevet en Avisartikel,
saa udkom i de sidste Dage af 188G hans »Albertine«, en Bog,
der har Rang med og i visse Maader er bedre end Brødrene
Goncourts »Germinie Lacerteux«, det vil sige, den naar saa højt,
som vor Tids fortællende Kunst er kommen. Den har mere Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
