Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa dagligdags Præg som muligt. Til dem, der har rost
Forfatterens Sprogkunst, overlades det t. Eks. at finde Tankeforbindelsen
i følgende: »Hun havde svaret, at Tøjet hendes var borte for at
farves. Men Vintertaagen stod ikke fuldt saa fast udenfor, og
det var noen lysere Luger i det graa.« Af slige Skødesløsheder
er der nok. Stilen maa ved sin fuldstændige Mangel paa Skønhed
og Rytme, der ingenlunde erstattes af en vis Impressionisme i
Foredraget, forekomme de fleste taalelig.
Man har, navnlig blandt Damerne, opholdt sig over, hvad
Hr. Krogh har villet med sin »Albertine«, om Fortællingen bør
opfattes som et Indlæg mod Utugt, Prostitution eller bare mod
Politilægens Visitation. Jeg ser i al denne Debat mere et Udtryk
for kønne og fromme Ønsker end en nøgtern Forstaaelse af Bogens
Indhold. Som jeg har søgt at hævde i det foregaaende, er
»Albertine« en kold, gemytsløs Fremstilling af en Række ydre
Optrin, der fortæller, at en fattig Sypige demoraliseres og bliver
Skøge. Og saa lidt som Bogen er et socialt Indlæg — det skulde
da være, som Bj. Bjørnson har ment, mod Visitationen — saa
lidt tør man tillægge den Værdi som sand Menneskeskildring, som
Poesi. Den ejer paa intet Punkt Livets Sandhed og Dybde. Vi
ser intet stort bukke under gennem Kamp, vi ser ingen nok saa
svage, forkrøblede Spirer hæve sig mod Lys og Luft. Naar andre
Forfattere, lige fra Almqvist til Bret Harte og Maupassant, har
behandlet Æmner af samme Art, var det for dem Hovedsagen at
vise, hvorledes det oprindelige, menneskelige Hjærtelag brød frem
gennem Lastens Skorpe. I »Golombine« har Almqvist ladet en
nedværdiget Kvinde blive greben og lutret af en stor Lidenskab,
og naar Maupassant i »Mademoiselle Fifi« udmaler en natlig
Orgie, sker det for at vise, hvorledes Kærligheden til Hjemmet,
til Frankrigs Jord og Hæder, Agtelsen for dets Kamp, for dets
Kvinders Dyd, vaagner i en stakkels Glædespiges Sjæl; Orgiet
tjæner til at give hendes opflammede Sindsstemning Relief.
Men Krogh gør ingen Forskel paa ondt og godt. Herved
svækkes Skildringen af Albertine end yderligere; ti vi faar ikke
rede paa, hvad der egentlig bevirker hendes Fald. Nogle
Kritikere have fundet, at Ansvaret udelukkende faldt paa hendes
Omgivelser, ja man har endog givet det taalmodige abstrakte
Samfund Skylden, men i »Tilskueren« skriver Hr. E. Skram: »Sam-
fundet besørger det omtrent altsammen, hun lægger blot en lille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
