Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Bertel Elmgaard: Norsk Bohêmeliteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Del Vilje og en større Del Mangel paa Vilje til« ‘), og lidt efter
hedder det, at om Aarsag og Virkning i Fortællingen maa
Læseren selv danne sig en Mening. Men denne Mening er vi
rigtignok vant til at fordre af Romanforfatteren selv, ikke i direkte
Ord, men udtalt i Værkets Komposition og Resultat. Hans
Opgave er det at blotte de Skæbnetraade, som vi ikke ser i det
daglige Liv om os og ofte finder »uudforskelige«. Særlig i en
Bog som »Albertine« havde det været af Interesse at se den fint
nuancerede Skyld paavist. Etsteds hos Turgenjew hedder det
omtrent saaledes: Ligesom Skyerne først stige op af Jordens
Skød, skiller sig fra den og fjærner sig og endelig vender tilbage
til den igen med Velsignelse eller Ødelæggelse i Følge: saaledes
danner der sig omkring og oven i Købet ud af hver enkelt iblandt
os en Slags Atmosfære, der virker tilbage paa os enten
ødelæggende eller velsignelsesrigt. Med andre Ord: Enhver af os er
paa samme Tid sin Skæbnes Skaber og dens Skabning.« Om et
saadant Forhold har Hr. Krogh ikke Anelse. Tilfældigheder og
stræng Lovbundethed er for ham ligesom godt og ondt uden
Forskel og flyder kaosagtigt om i hans Bog. Beror det maaske
paa, at Hr. Krogh, der hører til de saakaldte »revolutionære«
Forfattere, har omstyrtet den gamle Ret, men endnu ikke sat
nogen ny i Stedet?
Hvorfor slipper han Albertine, da hun er bleven Skøge?
Er det maaske, som Hr. Skram udtrykker det, fordi hendes
»borgerlige Død« er indtraadt? I saa Fald er Hr. Krogh mere
rigoristisk, end man skulde tro om ham. Set i og for sig er
alle Sunde jo ikke lukte for en Kvinde i hendes Stilling, og om
Albertine ved vi alt for lidt til at skønne, hvorledes det videre
skal gaa hende. Saa fattigt bliver Resultatet, naar en Forfatter
ikke med Alvor og Kærlighed skrider til sin Opgave. Men for
øvrigt turde der være noget ret karakteristisk i, at Hr. Krogh,
uagtet sin meget priste Dristighed, ikke tør følge sin Heltinde
længer. Jeg tror, det hænger sammen med et stærkt Drag af
Spidsborgerlighed i vor nyere Literatur. Den moderne Dristighed
’) Hr. Skram fortsætter: „Kun at man ikke el Sekund maa tro, at
Forfatteren har et saa abstrakt Begreb som „Samfund” i sit Hoved eller
et saa afskyeligt Ord i sin Mund.* — Ja vist er det afskyeligt, men
naar det nu alligevel er dette Samfund, der er Tale om, vilde det saa
ikke være det ærligste og simpleste at nævne det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
